Revitalisering af industrikulturarvens funktionstømte bygninger

Ph.d.-projekt af Alberte Klysner Steffensen

Genbrug af den eksisterende bygningsmasse spiller en central rolle i fremtidens bygningskultur, som i endnu højere grad vil være præget af renovering, restaurering og transformation frem for nybyg. I lyset af dette, har bygningskulturarven fået fornyet relevans som aktiv aktør i den grønne omstilling. Bevægelsen fra mange års tabula rasa-tænkning mod en større udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse fordrer en regenerativ bevaringspraksis med øget sensibilitet for det stedsspecifikke og en særlig opmærksomhed på hver enkelt bygnings iboende kvaliteter og værdier som grundlag for udvikling.

Murstensfacade. FOto:Alberte Klysner Steffensen

Genstanden for nærværende forskningsprojekt er industrisamfundets bevaringsværdige bygninger fra mellem- og efterkrigstiden i Danmark, som udgør en stor historisk bygningsmasse, der står over for aktuel funktionstømning, behov for transformation eller er i fare for nedrivning. Industrisamfundets bygningsarv er imidlertid en underprioriteret og udsat del af den danske kulturarv. De bevaringsværdige bygninger er sikret forskelligt fra kommune til kommune, og flere af bygningerne fra denne tid er desuden ikke officielt klassificerede som bevaringsværdige, selvom de lever op til de juridiske bestemmelser for en kulturarvsbetragtning og besidder kulturarvspotentiale. Det gør de yngre industribygninger særligt sårbare overfor indgreb, hvor bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter risikerer at blive svækket.

Forskningsprojektet har til formål at udforske de uudnyttede og oversete potentialer, som findes i de bevaringsværdige industribygninger fra den nære fortid. Hertil kommer at undersøge de aktuelle udfordringer, som er forbundet med bæredygtigt genbrug af disse bygninger samt, hvordan omdannelse af disse bygninger kan adresseres metodisk i overensstemmelse med bebyggelsens kulturarvsværdier.

JAKA i Brabrand. Foto: Niels Rysz

Det er en arkitektonisk og æstetisk udfordring at forstå, hvad der er på færde et givent sted, som indebærer en særlig opmærksomhed på et steds komplekse forbindelser, værdier og hidtil oversete potentialer. Projektet relaterer sig til spørgsmålet om værdisætning af kulturarven, da det er en essentiel del af bygningsdokumentationen, som samtidig lægger kimen til både forvaltningen og stillingtagen til varetagelsen af de bevaringsværdige bygninger. Derfor sættes der i forskningsprojektet spørgsmålstegn ved, om den nuværende officielle værdiskematik er tilstrækkelig i fremtidens bygningskultur, hvor ressourceansvarlighed, energioptimering og genbrug er uomgængelige præmisser. Hvis der både skal tages hensyn til bæredygtighedskrav samt sikring af kulturarvsværdier, kan det give anledning til flere konflikter, som dels knytter sig til bevaringspraksisser, dels forvaltningen af kulturarven, og dels forhandlingsrummet mellem bevaring og udvikling.

Med afsæt i teoretiske undersøgelser, arkitekturhistoriske analyser og casestudier tilstræbes formulering af en metodetilgang til at vurdere industriel bygningskulturarv med fokus på bebyggelsens kvaliteter og udviklingspotentialer, som forhåbentligt kan bidrage til at opkvalificere den kommunale og praksisnære varetagelse af industrikulturarven og fremtidssikring af samme.