Det sammenfiltrede territorie

Repræsentation af det danske urbaniserede kystterritorie i Antropocæn igennem fotografi.

Ph.d.-projekt af Rasmus Hjortshøj

I Antropocæn kan naturen ikke længere ses som en mekanisme eller orden, der står uden for mennesket og driver og styrer den ydre virkelighed alene igennem geofysiske transformationsprocesser. Det ’naturlige’ er overgået fra at være noget som ’opstår’, afsondret fra menneskelige processer, til i stedet at være noget der, sammenfiltret med samfundet, ’frembringes’ eller ’medskabes’ i et non-hierarkisk kollektiv af menneskelige og ikke-menneskelige elementer. Disse forhold er særligt gældende i en dansk kontekst, hvor omgivelserne, på grund af omfattende urbanisering, høj befolkningstæthed, dynamiske kystlinjer, atmosfæriske påvirkninger og underliggende geologiske processer, hverken kan anskues som helt naturlige eller udelukkende frembragte. Snarere kan omgivelserne ses som hydride skabninger, der kontinuert defineres af menneskelige handlinger og iboende territorielle egenskaber. Det er forhold, der yderligere forstærkes igennem accelerationen af geofysiske og urbane transformationsprocesser. Processer, der i Antropocæn, ikke begrænses til lokale forhold, men går på tværs af grænser og skala – fra det helt nære lokale niveau, over det regionale til det fjerne globale niveau.

Projektet ‘Det Sammenfiltrede Territorie – Repræsentation af det danske urbaniserede kystterritorie i Antropocæn igennem fotografi’ undersøger antropocæne egenskaber, atmosfærer og rumlige kvaliteter i danske kystterritorier, som opstår i sammenfiltringen af menneskeskabte og geofysiske transformationsprocesser. Yderligere undersøger projektet hvordan arkitekturfotografiet kan anvendes til at repræsentere disse forhold med afsæt i følgende forskningsspørgsmål:

1: Hvordan kan danske urbaniserede kystterritoriers iboende, atmosfæriske og rumlige kvaliteter, der opstår i sammenfiltringen af menneskelige og geofysiske dynamikker, repræsenteres? I forlængelse heraf spørges, hvorvidt repræsentation kan hjælpe til at muliggøre forhandlingen af disse sammenfiltringer i kystterritoriernes fremtidige udvikling?

2: Hvordan kan arkitekturfotografiet operationaliseres til at repræsentere og kortlægge danske urbaniserede kystterritorier i Antropocæn? I forlængelse heraf spørges, hvorvidt repræsentation med afsæt i et arkitektonisk blik og analyseapparat, kan udvide forståelsesrammen og sensitiviteten for urbaniserede kystterritorier og det territoriale i Antropocæn?

Projektets undersøgelser forsøger at udfolde begrebet kystterritorie, der ikke blot består af landskabsrummet, defineret af kystlinjen og den første sammenhængende beplantning eller bebyggelse, men også (i høj grad) består af de bagvedliggende landområders urbane strukturer. De mindre iøjnefaldende og hverdagslige områder, der ofte står i kontrast til de mere spektakulære og sublime erkendelser, der findes i kystlandskabsrummet. I afhandlingen beskrevet som ’baglandet’, der ofte adskiller sig rumligt og atmosfærisk fra ’kystforlandet’, men som i høj grad også betinger kystforlandets udformning og transformationsprocesser.

En del af projektets bidrag ligger i at indlemme dette bagland i en fotografiske kortlægning, der insisterer på en inklusion af baglandet i diskussionen omkring kystterritoriet. Dette gøres ved at anskue både kystforlandet og -baglandet som et sammenfiltret territorie.

I kraft af, at det danske urbaniserede kystterritories mangefacetterede tilblivelsesprocesser gør, at det kritisk kan anskues som et kollektivt design eller en arkitektur i sin egen ret, indgår arkitekturfotografiet i denne afhandling som et vigtigt værktøj i repræsentationen af territoriets egenart. Ved at lade arkitekturfotografiet overgå fra at være en repræsentationsform, der traditionelt indrammer arkitekturen som objekt, til at blive en repræsentationsform, der også indrammer arkitekturen som et kollektiv af objekter, der er sammenfiltrede og indbyrdes forbundne i territorier, undersøger forskningsprojektet arkitekturfotografiet som redskab i repræsentationen af sammenfiltrede territorier. Repræsentationen af både objekt og omgivelser kan udfoldes yderligere, ved også at indramme dele af andre forhold, som for eksempel atmosfære og dyb tid, der i projektet er vigtige for måden territoriet defineres og undersøges. Projektet er således grundlæggende defineret af et arkitektonisk blik og analyseapparat.

Afhandlingens primære empiri er genereret igennem fotografiske kortlægninger (mappings) primært af den danske vestkyst, hvor forholdet af geofysiske og menneskeskabte processer, der sammenfiltres, i særlig grad kommer rumligt og atmosfærisk til udtryk i flertydige rumlige sammensætninger. Dette er gjort igennem en serie af undersøgelser, der igennem en iterativ proces, er udviklet i løbet af og på baggrund af, projektets dataindsamlinger og kodningen af denne data. Det har været en udviklingsproces, hvor feltarbejdet og en fordybende tilgang til dataindsamlinger, har været bærende for både metodeudvikling og projektets empiriske dataindsamling.