TÆNK ERHVERVSOMRÅDERNE IND I BYUDVIKLINGEN

Kommunerne risikerer både at miste arbejdspladser, sociale tilbud og mangfoldighed, hvis de ikke inddrager erhvervsområderne i deres byplanlægningsstrategier.

Det er en af hovedkonklusionerne i rapporten Den nye by, som Anne Mette Boye har udarbejdet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Rapporten præsteres den 24. maj, og i rapporten finder man en række anbefalinger til hvordan landets kommuner kan gribe deres byomdannelse i erhvervsområder an.

”De fleste byer har lavet byomdannelse på havnene og i bymidten, og nu kommer turen så til de erhvervsområder, som ikke ligger i bymidten. Det er vigtigt, at kommunerne forstår de enkelte områder, og sætter sig ind i, hvilke virksomheder og andre aktiviteter, der holder til der”, siger Anne Mette Boye.

Erhvervsområderne bliver etableret efter det funktionalistiske paradigme, der var idégrundlaget bag udbygningen af byerne i 1960’erne og frem. Her opdeler man byen efter funktioner: Bolig, erhverv, fritid og infrastruktur. Men nu, blot 30-40 år efter de er blevet bygget, har erhvervsområderne mange steder ændret karakter. Funktionstømte bygninger og byggetomter ligger ved siden af virksomheder, der har investeret i højteknologi.

Samtidig udnytter iværksættere den billige husleje og afprøver nye idéer. I arbejdet med rapporten har hun taget udgangspunkt i erhvervsområder i Viborg, Aarhus og Odder, og undervejs har Anne Mette Boye søgt inspiration i både USA og Holland.

”I Danmark er der to tilgange til byudvikling af erhvervsområderne. Enten river man ned og omdanner området til en nyt blandet bydel, eller også forholder man sig afventende. Udfordringen er, at de eksisterende virksomheder kan blive bekymret for omdannelsen påvirker, deres mulighed for at producere. Derved risikerer man, at de arbejdspladser, der stadig er i områderne, forsvinder – og de forsvinder ikke nødvendigvis derhen, hvor kommunen håber. Der er behov for en mellemvej, der ser områdets udvikling i et bystrategisk perspektiv og igangsætter en agil og trinvis omdannelse.

Det vil sige, at indsatser, der skal påvirke erhvervsområdernes omdannelse, ses i samspil med byens generelle udvikling, dynamikken mellem de forskellige aktører og byens visioner for fremtiden. I udlandet har man en større pallette af økonomiske værktøjer og incitamenter, som gør det attraktivt at være i erhvervsområderne, og det kunne vi også gøre i Danmark”, siger Anne Mette Boye.

Mangfoldighed og biodiversitet

Danseprojekt, karateklub, seniorfællesskab, sommercamps, yoga og massage, fodboldfabrik og brugtvareterminal er blot nogle af de aktiviteter, som ifølge Anne Mette Boye er rykket ind i erhvervsområdernes tomme bygninger. De ligger side om side med de mere traditionelle virksomheder, der stadig har til huse i erhvervsområderne.

”Jeg blev meget overrasket over den mangfoldighed og det drive, jeg mødte derude. De folk, der færdes derude, har et meget stærkt tilhørsforhold til aktiviteterne. Man samtidig overraskede det mig også meget, hvor stor biodiversitet, jeg fandt i erhvervsområdernes læhegn”, siger Anne Mette Boye.

Netop den rige biodiversitet er noget af det, som ifølge Anne Mette Boye kan være med til at puste nyt liv i erhvervsområderne, uden de eksisterende arbejdspladser og aktiviteter går tabt.

”Jeg drømmer om at arbejde med at skabe nye naturoplevelser og ny bynatur i erhvervsområderne. Men også om at skabe bedre dynamik mellem byen og erhvervsområderne og om at få de nye aktiviteter, iværksætterne og gamle erhverv til at tale sammen. Det kræver en målrettet indsats og kan bidrage til at  at gentegne portrættet af områderne.

De eksisterende erhverv, aktiviteter og iværksætterånden i erhvervsområderne er vigtige for byens dynamik og netværk. De rummer potentialet for at udvikle både de eksisterende og nye erhverv, for at afprøve nye boligformer samt skabe nye fritidsoplevelser, nye stiforbindelser og nye typer naturoplevelser”, siger hun.

Rapporten byder på to anbefalinger, der kan danne afsæt for omdannelsen og forslag til fem strategiske greb, der kan bruges i arbejdet med omdannelse af erhvervsområderne. Selvom rapporten tager udgangspunkt i Viborg, Aarhus og Odder, er der tale om generelle anbefalinger og greb, som kan bruges i alle landets kommuner.