The works of an architect. Tectonic matters.
Projektets formål er at tilvejebringe viden om en ikke særlig kendt dansk arkitekt og hans arbejde.
Ph.d.-projekt af Aida Español Vilanova
Projektets formål er at tilvejebringe viden om en ikke særlig kendt dansk arkitekt og hans arbejde.
Ph.d.-projekt af Aida Español Vilanova
Denne ph.d.-afhandling præsenterer værker bygget af den danske arkitekt Hans Christian Hansen (HCH, 1901-1978), som arbejdede på stadsarkitektens kontor i København fra slutningen af 1930’erne til begyndelsen af 1970’erne. Min hypotese er, at HCH’s værker er karakteristiske set ud fra et tektonisk synspunkt og helt unikke i deres geografiske og historiske kontekst. Derfor er formålet med projektet at tilvejebringe dokumentation af HCH’s byggede værker – for et bredere publikum en ret ukendt arkitekt. Samtidig søger afhandlingen at forklare værkerne ud fra en praksisbaseret tilgang, der har fokus på tektonik. Endelig positionerer min forskning HCH’s værker inden for tektonikkens teorier og praksis.
HCH skrev ikke om sin arkitektur, og det var ikke muligt at indsamle ret meget skriftlig dokumentation omkring hans levned. Dette var en udfordring i forhold til at skrive en typisk monografi og førte til at jeg undersøgte andre formater og metoder. Forskningen baserer sig på en bottom-up tilgang, hvor det byggede, udover at være objektet, også er mediet. Undersøgelser af værker gennem eksperimenter baseret på tegninger og fotografier fremstår som centrale elementer i den proces, der genererer og kommunikerer indlejret tektonisk viden. Forholdet mellem tektoniske egenskaber – set som interaktioner og tvetydigheder mellem konstruktion, struktur og udtryk – og disses skildring gennem tegninger og ved hjælp af fotografiske instrumenter placerer sig i dialogen mellem det skjulte og det afslørede. Hvor detaljerede snittegninger har til formål at afsløre problemstillinger der er ret skjulte, og overvejende knytter sig til det tekniske, fokuserer fotografiske fragmenter på det afslørede ved at blotlægge materielle forhold og detaljer – der betragtes som samlinger, som styrker konstruktionens integritet.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE