Tværfaglige teams udvalgt til Passage-konkurrence
Tre teams af nyuddannede kunstnere og arkitekter er udvalgt til at komme med forslag til et nyt byrum ved den nye arkitektskole.
03.08.2021
Tre teams af nyuddannede kunstnere og arkitekter er udvalgt til at komme med forslag til et nyt byrum ved den nye arkitektskole.
03.08.2021
Når det nye semester starter, rykker arkitektskolens studerende og ansatte ind i de nye lokaler på Exners Plads, og selvom selve bygningen er færdig, vil området omkring den nye skole fortsat udvikle sig i den kommende tid. Èt af de steder, der i særlig høj grad vil blive transformeret er Passagen, som er navnet på det stræde, der findes mellem skolen og byhusene i retning mod Godsbanen.
En gavmild donation fra Henny og Johan Richters Fond har været afsæt for et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Kommune, som giver mulighed for at sætte et aftryk i bydelen. Et aftryk, som løfter den kunstneriske kvalitet i et af bydelens nye byrum og arkitektskolens nære udearealer.
Gennem en godt tre måneder lang skitsekonkurrence fra 10. juni – 1. oktober 2021 skal tre tværfaglige teams fra henholdsvis Arkitektskolen Aarhus og Det Jyske kunstakademi udarbejde deres svar på, hvordan kunst og arkitektur kan integreres, og hvordan Passagen, som er et 5 x 50 meter langt byrum beliggende på den nordlige side af Arkitektskolen, kan blive til et interessant byrum med høj kunstnerisk kvalitet.
De tre teams er blevet udvalgt, og de består af følgende nyuddannede kunstnere og arkitekter:
Igennem hele konkurrenceprocessen kan hver team få sparring fra de to erfarne mentorer kunstner Ann Lislegaard og landskabsarkitekt Torben Schønherr.
”Vi glæder os utroligt meget til at se forslagene, når de bliver afleveret d. 1. oktober. Jeg er meget spændt på, hvilket aftryk det får på forslagene, at der både er kunstnere og arkitekter med på holdene, og jeg er sikker på, at niveauet bliver tårnhøjt. Det glæder mig, at vi med den flotte donation fra Henny og Johan Richters Fond har mulighed for at lade vækstlaget blandt de nyuddannede arkitekter og kunstnere sætte deres præg på den bydel, vi flytter ind i”, siger Kristine Leth Juul, der er prorektor for Arkitektskolen Aarhus.
Når de tre teams har afleveret deres forslag, udvælges en vinder d. 14. oktober, og herefter skal forslaget projekteres og i udbud. Det forventes, at vinterprojektet vil stå færdig i efteråret 2022.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE