Undersøgelse: Fagligt, metodisk og politisk fokus kan styrke kulturmiljøer

Kulturmiljøer, som ellers kunne styrke social sammenhængskraft og lokal økonomi, risikerer at gå tabt som følge af manglende fagligt fokus og juridiske redskaber samt lav politisk prioritering. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner.

11.09.2025

En ejendomsudvikler vil bygge et badehotel på en dansk strand. Området er kategoriseret som et kulturmiljø af kommunen, men byrådet er fristet af de økonomiske gevinster ved projektet. Hvordan ender den historie?

Det afhænger bl.a. af kommunens juridiske grundlag for at beskytte kulturmiljøet, hvor gode forvaltningens metoder er, og hvor stort det lokale politiske fokus på kulturmiljøer er.

Skørping Stationsby fra luften. Foto: Rasmus Hjortshøj

Metodiske mangler

Arkitektskolen Aarhus har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner om netop de problemstillinger. 43 af de 98 kommuner har svaret, og deres svar tegner omridset af nogle gennemgående problemer med at sikre danske kulturmiljøer – trods gode intentioner om det modsatte.

”Undersøgelsen viser store metodiske forskelle i, hvordan kommunerne vurderer og udpeger kulturmiljøer. Ofte kombineres flere metoder, nogle steder arbejdes der slet ikke med nye vurderinger og udpegninger, og flere kommuner har ikke fastlagt en tilgang. Kun 28 % af respondenterne i undersøgelsen mener, at de nuværende metoder i høj grad er tilstrækkelige”, siger adjunkt og ph.d. ved Arkitektskolen Aarhus, Sidse Martens Gudmand-Høyer, som er medforfatter til undersøgelsen.

Tyndt juridisk fundament

Nok så vigtigt peger flere respondenter i undersøgelsens kvalitative del på, at der mangler juridiske redskaber til at sikre kulturmiljøer. Det gælder omtrent halvdelen af dem, der besvarer spørgsmålet.

”Undersøgelsen peger på, at der både er behov for stærkere juridiske redskaber og for prioritering af ressourcer til området i kommunerne, hvis kulturmiljøer skal sikres. Samtidig vurderes det, at kulturmiljøer bidrager positivt til en række parametre som lokal stedsidentitet, bygningsbevaring og økonomi, og at der derfor er brug for mere viden og opmærksomhed på området – både blandt borgere og beslutningstagere”, siger Sidse Gudmand-Høyer.

Flere respondenter påpeger at kommuneplanen er et godt redskab til at give overblik, skabe bevidsthed og koordinere interesser – snarere end som et redskab til aktiv forvaltning eller beskyttelse af kulturmiljøerne fremadrettet.

Værdi og betydning

Generelt vurderer respondenterne i undersøgelsen, at kulturmiljøer har positiv betydning for bl.a. bosætning, turisme, etableringen af sociale fællesskaber og oplevelsen af fælles historie. Men selv om 47 % svarer, at de aktivt formidler deres udpegning af kulturmiljøerne til borgerne, oplever 45 %, at borgerne ikke viser særlig interesse for at bevare kulturmiljøer.

”Svarene illustrerer, at der er et formidlingspotentiale i forhold til borgere og politikere for at skabe større lokal opbakning bag lokale kulturmiljøer. Det er op til kommunerne selv at prioritere arbejdet med miljøerne, så det kan være en årsag til, at indsigten i deres betydning og potentialer er svingende”, siger Sidse Martens Gudmand-Høyer.

Rapport på vej

Et ekspertudvalg nedsat af kulturministeren under overskriften ”Sikring af kulturmiljøer” har netop afsluttet sit arbejde og sendt sin rapport i høring. Udvalget foreslår udpegning af 16 bymiljøer, som skal ”varetages som kulturmiljøer af national interesse”. Hvilket forhåbentligt kan bane vej for et bedre juridisk grundlag for beskyttelse af kulturmiljøer generelt.

Arkitektskolen Aarhus har afgivet et høringssvar, som hæfter sig ved, at ekspertudvalget lægger op til primært at udpege middelalderlige bymiljøer. Det er ganske vist helt i overensstemmelse med udvalgets kommissorium, men kategoriseringen som ’nationale kulturmiljøer’ risikerer ifølge Arkitektskolen Aarhus at medføre grundlæggende misforståelser omkring, hvor alsidig en kulturarvskategori kulturmiljø egentligt er. I en nutidig forståelse er det en bredere kulturarvskategori forstået som et område, hvor bygninger, landskab og anlæg tilsammen afspejler træk af en væsentlig samfundsmæssig udvikling og historie.

”Vores forskning på området over ti år har vist en overordnet manglende viden om kulturmiljøer som kategori i kommunernes forvaltninger – og generelt en manglende implementering af kulturmiljøer som del af planlægningen. Vi finder det derfor misvisende, at den aktuelle udpegning af nationale kulturmiljøer som eksempler og inspiration for kommunernes arbejde begrænses til et snævert fokus på bymiljøer og kun 16 af disse på landsplan”, siger Mogens A. Morgen, professor på Arkitektskolen Aarhus.

Bæredygtige kulturmiljøer

Spørgeskemaundersøgelsen, er lavet som led i det treårige forskningsprojekt Bæredygtige Kulturmiljøer på Arkitektskolen Aarhus.

Fakta og ressourcer

Spørgeskemaundersøgelsens fulde titel er Kulturmiljøer i kommunal planlægning, bevaring og udvikling // Download spørgeskemaundersøgelsen (PDF)
Download højopløseligt billede af Skørping Stationsby. Foto: Rasmus Hjortshøj.
Undersøgelsen er støttet af RealDania