Velbesøgt åbent hus-arrangement på Arkitektskolen
I forbindelse med u-days 2019 har Arkitektskolen Aarhus holdt åbent hus for alle, der er interesserede i at studere på skolen.
14.03.2019
I forbindelse med u-days 2019 har Arkitektskolen Aarhus holdt åbent hus for alle, der er interesserede i at studere på skolen.
14.03.2019
Solen stod højt og smilene var brede til u-days på Arkitektskolen Aarhus, da 340 interesserede uddannelsessøgende besøgte skolen.
Skolens to studentervejledere og optagelseskoordinator Marianne Kazar introducerede de fremmødte til skolen og optagelsesprocessen. Derefter fik deltagerne en rundvisning af nogle af de studerende på skolen.
Marianne Kazar siger om arrangementet: “Der er stor interesse for uddannelsen, og de besøgende stillede mange gode spørgsmål til den kommende optagelsesproces. Målet for dagene er at gøre vores gæster klar til at træffe deres kommende uddannelsesvalg.”
U-days er Danmarks største åbent hus-arrangement for videregående uddannelser. Arrangørerne er videregående uddannelser i Aarhus, og arrangementet bliver afholdt én gang om året.
Du kan læse mere om u-days på deres hjemmeside.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
Denne side er ikke tilgængelig på dansk.