Vores blik på velfærdssamfundets arkitektur undersøges i nyt forskningsnetværk

Hvordan ser velfærdssamfundets arkitektur ud? Et smukt bibliotek ved vandet eller en grå betonblok i byens periferi?

25.04.2022

Massemediernes repræsentationer af velfærdssamfundet er med til at skabe vores indre billede af det, og et nyt forskningsnetværk skal nu undersøge disse forestillinger.

Tingbjerg set fra oven i august 2020

Forskere fra bl.a. Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet har sat sig i spidsen for at samle en række eksperter fra ind- og udland, der ligesom dem selv beskæftiger sig med velfærdsarkitektur og repræsentationer af arkitekturen. Sammen vil de undersøge, hvordan velfærdssamfundets byer skildres – eller med et finere ord: Repræsenteres – i massemedierne. Det sker i forskningsnetværket The Representation of the Welfare City.

”Der er skrevet meget om selve velfærdsstatens arkitektur, men repræsentationen af den i film, bøger, fotografi osv. er et relativt ubeskrevet emne, siger Anne Elisabeth Toft, lektor på Arkitektskolen Aarhus og projektleder i det nye netværk.

Skønne Tingbjerg

Et sted, hvor de visuelle mediers påvirkning tydeligt ses, er i vores generelle opfattelse af almene boligbebyggelser.

”Det er vigtigt at være opmærksom på massemediernes indvirkning på vores opfattelser af tingene. Da jeg tog mine forældre med rundt i Tingbjerg, var de forbløffede: ”Her er jo skønt!” – virkeligheden stod i stærk kontrast til historierne om kriminalitet og vold i medierne”, siger cand.mag., ph.d. og koordinator i netværket Jannie Rosenberg Bendsen fra Arkitektskolen Aarhus.

Tingbjerg i skarp sol

Dette paradoks kalder ifølge forskerne i netværket på en grundigere undersøgelse af, hvordan vi betragter velfærdssamfundets byer, og hvad der ligger til grund for vores forestillinger herom. Netværket ønsker derfor med sit arbejde at kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af de fordomme og forventninger, som den moderne velfærdsby gennem tiden er blevet mødt med.

”Vores forståelse og værdisætning af det byggede miljø kan ikke adskilles fra vores kollektive fortællinger i massemedierne. De ofte udpræget negative repræsentationer i medierne er med til at påvirke vores forståelse af, hvad der er kulturarv i dag – hvad der bør bevares for eftertiden, hvad der bør rives ned, og hvad der eventuelt bør transformeres”, siger Anne Elisabeth Toft.

Blikket bagud og fremad

I årene fremover vil Nationalmuseet – og mange andre kulturbærende institutioner – formidle historien om velfærdssamfundet, og dermed er de med til at beslutte, hvad der er kanon: hvordan fortællingen om velfærdssamfundet skal skrives fremadrettet.

Det tidligere DMJX på Olof Palmes Allé i Aarhus

”I sidste ende vil vores fortælling om det bestående være med til at påvirke, hvilket samfund vi forestiller os i fremtiden – og realiserer.”, siger Tom Nielsen, professor på Arkitektskolen Aarhus og medlem af netværket.

Gensidig inspiration

Netværket skal i første omgang afsøge feltet og virke til gensidig inspiration og vidensudvikling blandt forskerne. På netværksmøder og indtil videre to planlagte seminarer får de forskellige perspektiver på emnet gennem oplæg fra bl.a. arkitekter, antropologer, journalister, kunsthistorikere, fotografer og litterater med indsigt i, hvordan velfærdsstaten er blevet skildret i medierne.

Fakta

Netværket kernemedlemmer er:
Anne Elisabeth Toft, PhD (netværksleder), lektor, AAA; Jannie Rosenberg Bendsen, PhD (netværkskoordinator), forsker, AAA; Tom Nielsen, PhD, professor, AAA; Claus Peder Pedersen, PhD, professor MSO, AAA; Morten Nielsen, PhD, professor, Nationalmuseet; Thordis Arrhenius, professor, KTH; Michelle Provoost, PhD, Professor, Crimson Architectural Historians / Institute for New Town; Karen Olesen, lektor, AAA; og Anders Troelsen, Professor Emeritus, AAA.
Netværket er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Se programmet til det første seminar i netværket, som afholdes 28.-29. april