ARKITEKTSTUDERENDE LÆRER AF GELLERUP

Gellerup-området i Aarhus omtales ofte i medierne, og det er sjældent for noget positivt. Som en del af undervisningen i historie og teori, tog en hel årgang arkitektstuderende dog på ekskursion til boligområdet for at undersøge, hvad man som arkitekt kan lære af Gellerup. Ekskursionen var arrangeret af Peter Mandal Hansen, Troels Rubjerg, Jens Fredriksen og Ruth Baumeister.

På baggrund af den alvorlige boligmangel i slutingen af 1960erne igangsatte og finansierede Brabrand Boligforening en større plan for en helt ny bydel i udkanten af Aarhus. Da bydelen blev opført udgjorde den en elegant ny forstad. I dag er den derimod smeltet fuldstændig sammen med resten af byen.

Gellerupplanen, der var udarbejdet af Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, blev udtænkt på baggrund af CIAMs Athen-erklæring. Planen er et eksemplarisk eksempel på funktionalistisk boligbyggeri og urbanisme. Den omfattede to tilstødende områder, Gellerupparken og Toveshøj, og rummede omkring 2500 lejligheder med 8000 beboere. Lejlighederne blev bygget baseret på præfabrikation.

Lige da det var blevet realiseret, blev projektet hyldet og rost. Og det appellerede til mange unge danske familier som var ivrige efter at flytte ud af det gamle bycenter – som på det tidspunkt blev opfattet som upraktisk og uattraktivt. Gellerup tilbød dem et drømmebolig-scenarie med alle dets fordele, som omfattede grønne områder, social infrastruktur nye børnehaver og skoler, indkøbscentre, parkering foran boligen, lejligheder med centralvarme, altaner m.m.

Denne opfattelse har bestemt ændret sig i årenes løb. Hvor Gellerupplanen på den ene side repræsenterer et vigtigt arvegods indenfor dansk funktionalistisk boligbyggeri og urbanisme, blev området, på den anden side, med tiden et fokuspunkt for sociale problemer or kriminalitet. Hvilket har gjort kvarteret berygtet – også langt udenfor Aarhus.

For et par år siden blev kvarteret officielt optaget på listen over Danmarks ghettoområder. Men der er stadig meget, man som arkitekt kan lære af Gellerup, og derfor drog en hel årgang arkitektstuderende som nævnt på ekskursion til boligområdet. Opgaven lød på at belyse arkitekturens fortid og fremtid i forhold til at forbedre situationen i området. Hvad kan arkitekter lære af Gellerup – på godt og ondt?

Pop-up udstilling

Ekskursionen til Gellerup var planlagt, så de arkitektstuderende fik muligheden for at studere en original Gellerup-lejlighed og møde beboerne, samtidig med at de studerende blev forelagt helhedsplanen for Gellerup-området ved arkitekt Yvonne Buer. Derudover deltog de studerende også i en forelæsning om Gellerup ved arkitekt Anne Mette Exner. Det intense arbejdsforløb resulterede i 100 billeder, som viser, hvad arkitekter kan lære af Gellerup.

De 100 billeder blev præsenteret fredag den 20. april 2018 ved en pop-op udstilling i E&P Huset i Gellerup, hvor både Gellerups beboere og de deltagende arkitekter og studerende var inviteret. Udstillingen kan opleves i E&P Huset de næste to uger. Herunder kan du se en række billeder fra pop-op udstillingen.