27.04.2026
Jonathan Foote brugte sin barndom på at få gode idéer på sit værelse og teste dem i praksis i sin fars autoværksted. Thinking through making er et mantra for hans tilgang til arkitektur.
Når Jonathan Foote fik fri fra skole i 1990’erne, vendte han hjem til hovedgaden i Noblesville, Indiana i USA, hvor hans far, Jim, drev det lokale autoværksted.
Her fik han sans for håndværk ved at rode med mekanikken, og samtidig fik han et indblik i – og en forståelse for – arbejderklassens vilkår, når han talte med mekanikerne, som oftest levede helt anderledes liv end han selv – fx med alkohol og ’broken homes’. Moderen studerede psykologi, og Jonathan Foote har selv skabt et arbejdsliv, der kan ligne en syntese mellem faderen og moderens interesser: Hans forskning og undervisning på Arkitektskolen Aarhus er nemlig præget af forbindelserne mellem værkstedet og biblioteket.
Med en bachelor i historie i bagagen har han altid været optaget af arkitekturens rødder – men samtidig befinder han sig godt i skolens værksteder grundet en udtalt interesse for materialer som metal, træ og de seneste år også sten og marmor.
”Vores værksteder og deres personale er i verdensklasse, og jeg er meget interesseret i den måde, de understøtter fremstilling både digitalt, analogt og manuelt.”
På OPEN Architecture Festival i 2024 kunne tilskuerne således se ham bruge hammer og spir til at skabe en revne ned gennem en stor marmorblok fra Norge. Og i 2018 tilbragte han tre uger ved et forladt marmorbrud i det afsidesliggende Maarmorilik i Grønland med kun en trofast snehare og kollegaen, lektor Robert Trempe, som selskab. Se en lille film om den tur her.
På jagt efter uddannelse
De efterhånden ti år som lektor på Arkitektskolen Aarhus har givet Jonathan fodfæste i en karriere, som ellers begyndte med en vis turbulens og også har været præget af tilfældets luner.
Det var bedstefaderen, som arrangerede samtaler og besøg på en række uddannelsesinstitutioner i Virginia midt i 90’erne, og den unge mand tog Greyhound-bussen til Blacksburg og forelskede sig i Virginia Tech School of Architectures værksteder. Arkitektur var således ikke på radaren, før fagets praktiske dimension stod klart for ham.
”Jeg var heldig, for Virginia Techs tilgang handlede meget om thinking through making i modsætning til mange andre arkitektskoler. Havde jeg ikke besøgt netop den skole, havde jeg nok valgt en helt anden vej.”
Ud i praksis
Efter afslutningen af master-uddannelsen fik han gennem sine forbindelser kontakt med et lille arkitektfirma i Washington D.C., hvor han gennem de følgende tre år lærte alt om, hvordan arkitektur bliver til.
”Vi tegnede mindre, ofte offentlige, projekter som fx parker eller kontor-renoveringer. Mine opgaver skiftede på daglig basis, og på den måde lærte jeg alt fra, hvordan man taler med de forskellige interessenter i processen til hvilke tegninger, der skal produceres og sendes.”
Ind i akademia
Men der kom et tidspunkt, hvor Joanathan Foote blev ’antsy’, som han siger. Utålmodig efter noget nyt. Virginia Tech havde en campus i Washington D.C. med nogle gode værksteder. En dag troppede Jonathan op i værkstedet og spurgte, om de manglede frivillige. Det gjorde de ikke, men de manglede én til at undervise i design-build. Det blev hans indgang til undervisning og hans beskæftigelse de følgende tre år. Herefter gennemførte han et ph.d.-forløb med fokus på 1:1 arkitekturtegninger i 1500-tallet, særligt Michelangelos tegninger.
”Dengang tegnede man sit projekt, fx en søjle, i fuld skala og gav tegningen til den håndværker, der skulle udføre det. Det var magisk for mig på grund af den tætte forbindelse mellem design, materiale og udførelse. Der er meget få af dem bevaret, og Michelangelos blev kun bevaret, fordi han havde tegnet andre skitser eller skrevet poesi på dem”.
National politik – lokal værdi helhedsorienteret revitalisering af landdistrikterne