National politik – lokal værdi helhedsorienteret revitalisering af landdistrikterne
https://aarch.dk/wp-content/uploads/2026/03/DJI_20251027145246_0044_D.jpg
619
1100
Mads
https://s3-eu-central-1.amazonaws.com/aarchdk/wp-content/uploads/2019/02/03164631/aarch-logo-dark.svg
Mads2026-04-27 10:40:012026-04-27 10:40:01Nyt forskningsprojekt søger kommunale cases til fremtidens landdistrikterKan omlægningen af landbrugsjord under Den Grønne Trepart bruges til mere end at reducere kvælstofudledning hvis man arbejder mere helhedsorienteret?
Det spørgsmål er afsættet for et nyt forskningsprojekt hos Center for Kommende Landskaber ved Arkitektskolen Aarhus, som undersøger, hvordan de kommende omlægningsindsatser også kan bidrage til at styrke natur, landskaber og lokalsamfund i landdistrikterne. I den forbindelse søger forskerne kommuner, der arbejder med omlægningsprojekter og ønsker at koble natur, landskab og lokal udvikling tættere sammen.
“Vi har en oplagt mulighed for at tænke bredere i omlægningen af arealerne. Når vi alligevel ændrer landskabet, kan vi samtidig arbejde med adgang til natur, rekreative kvaliteter og nye sammenhænge mellem by og land. Udtagningen har i dag et snævert fokus på kvælstof, men vi vil gerne undersøge, hvordan en mere landskabsarkitektonisk tilgang kan skabe større lokal værdi,” siger Katrina Wiberg, centerleder for Center for Kommende Landskaber.
Nyt rejsehold
Projektet tager afsæt i den grønne trepartsaftale, hvor store arealer skal omlægges, blandt andet gennem udtagning af lavbundsjorde. I dag er indsatsen primært målrettet kvælstofreduktion, men ifølge forskerne rummer omlægningerne et langt større potentiale.
“Der mangler i dag viden om, hvordan vi kan arbejde mere helhedsorienteret med landskabet, både strategisk og i den konkrete arealplanlægning. Vi ser et behov for at koble hensyn til natur, klima og lokale udviklingsmuligheder langt tættere sammen,” siger Katrina Wiberg.
Ambitionen er derfor at udvikle ny viden og metoder, der kan understøtte en mere sammenhængende tilgang til landskabsomdannelse – hvor naturgenopretning, klimatilpasning, rekreative kvaliteter og bosætning tænkes ind fra begyndelsen.
Som en central del af projektet etableres et såkaldt rejsehold, hvor forskere arbejder tæt sammen med udvalgte kommuner gennem workshops, analyser og udvikling af stedsspecifikke scenarier. Her vil projektet både identificere barrierer i de nuværende processer og pege på nye greb, der kan styrke samspillet mellem nationale mål og lokale behov.
“Vi vil gerne udvikle metoder, der er brugbare i praksis, og ikke kun som overordnede strategier, men som noget, kommuner konkret kan arbejde videre med i deres egne projekter,” siger Katrina Wiberg.
Deltagende kommuner får blandt andet faglig sparring og konkrete analyser af deres projekter.
Projektet er finansieret af Statens Landdistriktspulje, og interesserede kommuner kan læse mere om deltagelse, kriterier og samarbejdsform i det fulde call via linket her.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE

Associate Professor Jonathan Foote in the library of The Aarhus School of Architecture

Associate Professor Jonathan Foote in the library of The Aarhus School of Architecture