Arkitekturens løftede pegefinger
Karl Christiansen skal efter knap 30 års ansættelse på Arkitektskolen Aarhus overgå til en rolle som professor emeritus.
28.10.2019
Karl Christiansen skal efter knap 30 års ansættelse på Arkitektskolen Aarhus overgå til en rolle som professor emeritus.
28.10.2019
Forhenværende rockmusiker, forkæmper for tektonikken, betonekspert og professor er alle titler, der passer på professor Karl Christiansen, men den 31. oktober kan han tilføje en ny titel til sit visitkort – professor emeritus.
Efter næsten 30 års ansættelse ved arkitektskolen, overgår han nemlig til en rolle som professor emeritus, og han vil derfor fortsat have gang på skolen, hvor Karl Christiansen særligt vil være at finde i betonværkstedet. At færdes på et værksted, er noget, som den kommende professor emeritus er flasket op med:
”Jeg er vokset op på et blikkenslagerværksted, da min far var blikkenslager. På sådan et værksted handler det mere om at gøre noget, end om at snakke om noget,” siger Karl Christiansen, der gennem sin tid på arkitektskolen i høj grad har brugt værkstederne til sin forskning i beton.
Det er dog svært at sige Karl Christiansen uden også at sige tektonik. Det begreb har gennem de sidste mange år været centrum for hans forskning og undervisning.
”I 1994 udgav jeg bogen ’Arkitekturkunstruktioner – refleksioner mellem æstetik og teknik’, og der står ikke tektonik én gang i den bog, for dengang vidste jeg ikke, at det var hvad det hed – men det var præcis det, bogen handlede om”, siger Karl Christiansen.
I ordbogen beskrives tektonik som læren om udformning og sammenføjning af formelementer til en helhed, men hvis man vil forstå det, er der nogle ting, der skal slås fast først:
”Arkitektur er en kunstform, der er på linje med de andre traditionelle kunstformer. For mig er kunsten konkret, unik og præcis – den kan altså ikke siges med andre ord eller på en anden måde. I tektonikken arbejder vi med form, materiale og teknik. Hvis du ændrer på én af disse ting, vil resultatet derfor aldrig kunne blive det samme, som inden du ændrede det,” siger Karl Christiansen og fortsætter:
”Noget er enten kunst, eller også er det ikke. Der er ingen mellemting. På den måde er jeg fundamentalist, og det har jeg mødt en del kritik over, men jeg insisterer på at finde den rigtige løsning og ikke bare et godt gæt.”
Den kommende professor emeritus har udgivet flere bøger om tektonik, og torsdag d. 31. oktober åbner udstillingen ”Karl og tektonikken” i ONSITE GALLERY, hvor man vil kunne opleve et nyt værk af Karl Christiansen. I en af sine bøger brugte han skruetvinger til at illustrere tektonikken, og det nogle af de samme tanker, der går igen i den nye udstilling. Udstillingsåbningen er samtidig Karl Christiansens afskedsreception, og det foregår fra klokken 15.00, og alle er velkomne.
Men selvom Karl Christiansen fremover kan kalde sig for professor emeritus, har det ikke altid ligget i kortene, at han skulle ende som akademiker. Derimod havde han en mere praktisk tilgang, og han tog bestemt heller ikke den traditionelle vej til arkitektfaget:
”Jeg har hverken en realeksamen eller er student. Efter niende klasse tog jeg den tekniske forberedelseseksamen, der gav adgang til uddannelsen som teknisk assistent, og senere tog jeg første del af uddannelsen til bygningskonstruktør,” forklarer Karl Christiansen.
Men sideløbende med de byggetekniske uddannelser var der noget andet, som fyldte størstedelen af hans kalender. Karl Christiansen spillede nemlig trommer i rockbandet OZON, der har spillet opvarmningskoncerter for bands som Gasolin og Shu-bi-dua. Og trommerne skulle faktisk vise sig at spille en afgørende rolle for, at Karl Christiansen endte som arkitekt:
”Da jeg startede på arkitektskolen i Aarhus, gik det op for mig, at jeg var nødt til at stoppe med at spille musik, hvis jeg skulle kunne fokusere fuldt ud på arkitekturen. Jeg blev optaget på bygningskunstafdelingen, der var under ledelse af Yannos Politis, og da vi skulle på studietur til Grækenland, solgte jeg mine trommer for at komme med på turen,” siger Karl Christiansen, der under sin uddannelse på arkitektskolen boede i Studsgade, og derfor kunne fordybe sig fuldstændigt i det han selv betegner som et sprudlende miljø omkring skolen.
Da han havde færdiggjort sin uddannelse på skolen 1981, rejse Karl Christiansen til Norge, hvor han arbejdede på tegnestuerne Lund og Slaatto og LPO Arkitektkontor og i en periode var formand for Oslo Arkitektforening. Efter nogle år i det norske var Karl Christiansen på visit hjemme i Danmark, hvor han kørte landet rundt på motorcykel.
”Mens jeg var på motorcykeltur, blev der slået et vikariat op på Arkitektskolen, og så tog jeg ellers til jobsamtale i lædertøj,” siger Karl Christiansen, som fik vikariatet, der senere udviklerede sig til et adjunktur.
”Da jeg flyttede tilbage til Danmark, havde jeg nærmest kun en seng i min lejlighed, så jeg brugte al min tid på skolen. Jeg var helt oppe og køre på arkitektur i den periode”.
Da Karl Christiansen i sin tid mødte op til jobsamtale, var skolens nuværende rektor Torben Nielsen med i det bedømmelsesudvalg, der ansatte den kommende professor emeritus, og han sætter stor pris på Karl Christiansens bidrag til arkitektskolen igennem de sidste knap 30 år.
”Karl har altid været fokuseret og alvorlig omkring sin faglige indsats og budskaber. Især begreberne tektonik og kunst har fyldt meget i Karls undervisning og forskning. Et fokus på at der må findes en form for ærlighed eller renhed som frembringes gennem tektonikken og kunsten. Karl har altid holdt os alle op på at arkitektur er kunst og får sin berettigelse gennem dette. Men ikke som abstraktion og luftkasteller men som konkret konstruktion og materiale som hører arkitekturen til. Karl har beriget vores studerende med fængende forelæsninger hvor både guldfisk og mursten, som bliver kastet gennem rummet har optrådt. Alt sammen for at understrege tektonikkens pointer,” siger Torben Nielsen.
Gennem karrieren har Karl Christiansen flere gange markeret sig med sine ytringer, og der er ingen tvivl om, at den kommende professor emeritus fortsat har stærke holdninger til arkitektfaget.
”Jeg har forsøgt at være arkitekturens løftede pegefinger. Det har givet knubs og skrammer undervejs, men det er nødvendigt, at nogen holder det i hævd, at arkitekturen altså er – og skal være – kunst,” siger Karl Christiansen og fortsætter:
”Der er stor forskel på, hvad der er arkitektur, og hvad der er byggeri. For mig bliver noget ikke til arkitektur, bare fordi det er bygget. Jeg kunne godt ønske mig, at arkitekter blev bedre til at sige nej, hvis det de skal lave er byggeri og ikke arkitektur. Hvis noget skal være arkitektur, skal det røre noget i dig. Du skal kunne mærke det.”
Og netop denne sondring mellem byggeri og arkitektur bliver ifølge Karl Christiansen afgørende i fremtiden, hvor byggebranchen i højere grad er presset af eksempelvis politiske og økonomiske interesser.
”Jeg så gerne, at der på arkitektstudiet kom øget fokus på det byggetekniske aspekt, for det vil gøre arkitekter bedre i stand til at gøre projektet konkret. Hvis der kommer for mange kompromisser, forsvinder kunsten, så jo tættere på realiteten arkitekten kan tegne, jo større er chancen for, at hans forestillinger bliver til virkelighed,” forklarer Karl Christiansen og fortsætter:
”Man skal kende principperne og kunne sin teknik – ellers tegner man luftkasteller.”
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE