Bøger
På biblioteket finder du mere end 50.000 bøger om arkitektur, byggeri, bæredygtighed, design og byplanlægning samt andre relaterede emner. Brug bibliotekets database ALI til at søge i vores samling. Hvis du ikke kan finde, hvad du søger i ALI, kan du prøve Bibliotek.dk, hvor du kan søge i alle de danske bibliotekers kataloger.
Tidsskrifter, artikler og referencedatabaser
Biblioteket abonnerer på mere end 150 tidsskrifter indenfor arkitektur, design, byggeri og byplanlægning. Biblioteket tilbyder også adgang til nogle af de vigtigste referencedatabaser indenfor området.
Digitale ressourcer
Skolens ansatte og studerende har adgang til følgende digitale ressourcer:
- Altinget er et uvildigt politisk nichemedie som følger udviklingen i det danske demokrati og politiske system. Vi har IP-adgang til portalerne: By og bolig, Digital, Energi og klima, Forskning, Forsyning, Miljø, Uddannelse. Send en mail til biblioteket, hvis du ønsker at blive tilmeldt Nyhedsbrevet fra en eller flere af portalerne.
- Building Types Online er en database som dækker indholdet af udvalgte Birkhäuser manualer i typologisk orden. De ca. 850 casestudier er dokumenteret med tekst skrevet af forfattere som er eksperter på deres område, og inkluderer ca. 5000 arkitekturtegninger af høj kvalitet samt 2000 fotografier af bygningerne.
- Byggedata.
- Byrummonitor indeholder artikler om byudvikling, planlægning og arkitektur og anmeldelser af arkitektur fra Politiken Byrum
- DETAIL Inspiration er en billed- og referencedatabase med mere end 3.400 projekter fra mere end 30 års DETAIL-magasin.
- Ordbogen.com er en online ordbog. Skolen tilbyder adgang til dansk/engelsk og engelsk/dansk.
- ProQuest Dissertations & Theses Global er en samling af ph.d.- og kandidatafhandlinger fra hele verden. Samlingen omfatter afhandlinger helt tilbage fra 1743 til i dag og inkluderer fuldtekst af kandidatopgaver tilføjet siden 1997 samt udvalgte kandidatopgaver fra før 1997.
- TRÆCad indeholder flere end 400 kvalitetssikrede bygningsdetaljer til træhuse og trækonstruktioner på bygninger af f.eks. murværk eller beton. Alle tegninger ligger i dwg-format, overholder BIPS lagstruktur 2005, og er lige til at importere og tegne videre på i dit cad-system. Login-info på Intra. For at kunne printe tegningerne fra Autocad med de rigtige stregtykkelser iht. bips-lagstrukturen kræver det, at I har installeret en stb-fil fra bips. I kan downloade bips-filen her
Du har kun adgang til de ovenstående ressourcer via skolens netværk eller via VPN.
Film, TV og forelæsninger
Biblioteket tilbyder adgang til DVD’er og optagelser af forelæsninger. Vi tilbyder også adgang til adskillige audiovisuelle samlinger om arkitektur, design og de talentfulde mennesker som står bag.
Find film, TV og forelæsninger
Billeder og ophavsret
Det er nemt at finde billeder på Flickr eller Google, men det kan være svært at gennemskue, om du må bruge de billeder, du finder. Brug de billeddatabaser, som biblioteket anbefaler, og læs vores retningslinjer for ophavsret, så du undgår at krænke andres rettigheder.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RELATERET INDHOLD
Arkitektskolen Aarhus’ bibliotek er et offentligt forskningsbibliotek, der bl.a. dækker emner som arkitektur, byggeri, design, bæredygtighed og planlægning. Biblioteket har mere end 50.000 bøger og ca. 150 tidsskrifter. Vi tilbyder adgang til de vigtigste og mest relevante referencedatabaser samt materialelaboratoriet MLAB, som findes i bibliotekets kælder.
Biblioteket er integreret i skolens forsknings- og studieaktiviteter. Vi tilbyder vejledning i informationssøgning, kildekritik, ophavsret, referenceværktøjet Zotero samt god skik for håndtering af referencer. Vi er også med til at formidle skolens mange forskningsaktiviteter, og vi administrerer forskningsdatabasen, hvor de ansatte registrerer deres akademiske arbejde.
På biblioteket kan du finde både stille arbejdsområder og områder til gruppearbejde. Du er velkommen til at tage din bærbare computer, frokost og arbejdsmaterialer med på biblioteket.
Arkitektskolen Aarhus’ bibliotek er åbent for alle, og alle med dansk bopæl, samt udenlandske studerende med et studiekort til en dansk uddannelsesinstitution, kan blive registreret som lånere. Husk blot at medbringe dit sygesikringskort, da sygesikringskortet fungerer som dit lånerkort.
Når du registreres som låner, forpligter du dig samtidig til at følge de gældende regler.
Åbningstider
- Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 10.00 – 16.00
(mellem kl. 15.00 – 16.00 betjenes biblioteket af studentermedhjælpere) - Onsdag: kl. 10.00 – 18.00
(mellem kl. 15.00 – 18.00 betjenes biblioteket af studentermedhjælpere) - Fredag: kl. 10.00 – 15.00
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE