30.03.2023
“Jeg er vild med arkitektur. Arkitektur som rumligt, æstetisk og socialt fænomen og ikke mindst som designproces. Jeg er vild med at undersøge og udvikle arkitektur. Jeg er bare endnu mere vild med at undervise i det.”
Mette Volf har travlt. Både i kalenderen og i hovedet. Der er et utal af projekter, der skal holdes styr på, og Mette både tænker, taler og bevæger sig hurtigt. Man bliver ikke overrasket, når man hører, at Mette Volf både har lavet tv-programmer om arkitektur, modtaget Statens Kunstfonds to-årige opstartslegat og indrettet lystyachter. Det giver mening, når Mette fortæller, at hun tilbage i 1990’erne har reciteret tysk arkitekturteori i megafon fra scenen på Midtfyn Festival, hvor hun optrådte med sit heavy metal-band. Det stritter i mange retninger, og alligevel passer det på en eller anden måde bare sammen. Men selvom karrieren og livet foregår i højt tempo, er der nogle helt bestemte øjeblikke, hvor Mette Volf finder ro:
”Jeg kan glemme tid og sted, når jeg oplever flow. Det kan jeg opnå, når jeg synger, læser, skriver og når jeg designer – og faktisk også når jeg underviser. Når jeg for eksempel sidder med en studerende, og vi taler om vedkommendes projekt. Her kan jeg glemme tid og sted, fordi jeg bliver så optaget, af det der sker. Det er jeg ret vild med”, fortæller Mette Volf, der er ansat som studielektor ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun også er koordinator for Didaktisk Laboratorium.
Oprindeligt drømte hun om at blive indretningsarkitekt, men den uddannelse foregik i København, og et spring til hovedstaden lå ikke i kortene for Mette Volf, som derfor søgte ind på Arkitektskolen Aarhus. Mette Volf blev uddannet arkitekt i 1996, og i forlængelse heraf læste hun en ét-årig journalistisk overbygningsuddannelse i arkitekturformidling. Det var i den forbindelse hun blev ansat på en tv-station og lavede tv-udsendelser om arkitektur og interviewede blandt andre Henning Larsen og Jan Utzon. Efter en periode med blandt andet egen tegnestue blev hun ansat på halv tid som Studieadjunkt på Afdeling for Kunsthistorie på Aarhus Universitet i 2003.
”Her åbnede undervisningsverden sig for mig, og jeg blev blandt andet ansat af Undervisningsministeriet i en treårig periode til at udvikle læreplaner til fag i Design, Arkitektur og Billedkunst i gymnasieskolen i forbindelse med undervisningsreformen i 2005”, siger Mette Volf, der udgav undervisningsbogen ”Design – proces og metode” i 2009, og fortsætter:
”Jeg er interesseret i mennesker – eller måske mere præcist: jeg er interesseret i de sociale situationer, der opstår, når mennesker mødes. Jeg kan enormt godt lide at træde et skridt tilbage og se andre mennesker vokse. Nogle studerende føler måske, at de er undervisernes materiale, og hvis de studerende ikke lykkes, så lykkes underviseren heller ikke. Sådan har jeg det slet ikke. For mig drejer det sig om at være en del af noget, der ikke handler om mig. Jeg kan godt lykkes som underviser, selvom den studerende ikke lykkes med projektet – og omvendt”, siger Mette Volf og fortsætter:
”Jeg kan faktisk blive rigtig glad, hvis en studerende har været stædig og sagt: ’jeg lytter ikke til dig’, og vedkommende får ret. I min undervisning er det vigtigt at lade mennesker være dem, de er. Selvom de bliver arkitekter, skal de fastholde deres egen person. Jeg gør meget ud af være eksplicit omkring, at de skal holde fast i sig selv. Hvis jeg kan mærke, at en studerende brænder for et bestemt udtryk eller identitet, opfordrer jeg dem til at bruge det aktivt i projekterne.”
Sideløbende med ansættelsen gennem 15 år på Aarhus Universitet har Mette Volf undervist på Arkitektskolen Aarhus, og siden 2019 har hun været ansat fuld tid på arkitektskolen. I dag underviser Mette Volf på uddannelsens første år, og det giver helt naturligt muligheden for at ramme de studerende tidligt på deres vej ind i arkitekturen.
”Selvom jeg godt ved, hvad der rører sig indenfor arkitekturen, er det vigtigt for mig, at jeg ikke har et fast begreb for, hvad der er god arkitektur, og det kan godt provokere nogen. Jeg synes, at min fornemmeste opgave er ikke at ensrette de studerende. Hvis vores faglighed ikke udvikler sig, så stivner den, og udviklingen sker, når det etablerede mødes af et nyt blik”, siger Mette Volf og fortsætter:
”På min unit gør vi meget ud af at fortælle de førsteårsstuderende, at de får en redskabskasse og nogle måder at tilgå faget og designprocessen. Første semester er et øvelsessemester, og derfor er processen også vigtigere end produktet. Produktet er stadig væsentligt, for vi bliver nødt til at have et produkt, før vi kan tale om processen – og omvendt”.
Vigtigere end arkitekturen
Selvom Mette Volf i dag brænder for at undervise, så har hun faktisk også en forskeruddannelse i rygsækken. I 2007 blev hun ansat som Ph.d.-studerende på Arkitektskolen Aarhus:
”Mit mål med at søge en Ph.d. var, at jeg gerne ville tilknyttes som underviser mere fast, og det var et krav, at man havde en Ph.d. Jeg har aldrig søgt en forskerstilling efterfølgende. Jeg synes egentlig, at selve forskningsarbejdet er meget givende. Jeg kan opleve flow, når jeg fordyber mig i udviklingen af en teoretisk problemstilling. Og i al beskedenhed så synes jeg faktisk også, at jeg er ret god til det. Men der er noget ved det omkring selve forskningen, som ikke rigtigt lige er mig. Og måske er jeg bare mere interesseret i at undervise. Jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg tog en forskeruddannelse, for jeg bruger metoder og tilgange dagligt og oplever, at det har gjort mig til en bedre underviser”, siger hun.
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE