Et møde mellem natur og kultur

Der bor omkring 800 mennesker i byen Bedsted i Thy, men det tal er dalende, og så er spørgsmålet, hvordan man som arkitekt kan være med til at mindske fraflytningen fra landets yderområder og sætte gang i væksten. Hvis man spørger Louise Kring Larsen, er svaret at hægte byen på de eksisterende naturområder i Thy.

”Bedsted ligger midt i Thy, og selvom der er kort afstand til naturområder, så er byen omgivet af dyrkningslandskab. Da jeg besøgte området, så jeg hvor mange gravhøje og dødishuller, der lå spredt ud som pejlemærker i landskabet, dog er mindst lige så mange høje og dødishuller over tid forsvundet. Mit forslag tager afsæt i disse stedbundne kvaliteter, som er identitetsskabende for stedet, som en ny fortælling, der kan hægte sig på de eksisterende”, forklarer Louise om den opgave, hun afleverede på sit niende semester på Arkitektskolen Aarhus.

Dødishuller er former i landskabet, der er dannet ved at efterladte isklumper fra en istid er smeltet bort.

”Jeg vil gerne bruge byen som en entre til de større geologiske og historiske aftryk, som allerede findes omkring byen. Aftryk der fremhæver byens kontekst, dets historie og samspillet mellem by og natur, også fremadrettet”, siger Louise.

Der er allerede igangsat et skovrejsningsprojekt i området, og dette projekt foreslår den unge arkitekt at tone, så den kommende skov er den bærende struktur, der er med til at sætte fokus på de gamle gravhøje og dødishuller, der skal binde byen sammen med de eksisterende naturområder.

”Vi kan godt rejse mere skov, men vi skal være opmærksomme på, at vi ikke bare tromler henover vores kulturlandskab. Jeg synes, at kultur og natur sagtens kan eksistere i samspil med hinanden. Vi skal netop ikke skabe det, der var engang, men vi skal give plads til, at der kan opstå noget nyt. Min opgave arbejder i et kulturlandskab, som også indeholder en masse kulturarv, som vi ikke må glemme. Derfor synes jeg, at møderne mellem kultur og natur kan skabe nogle enormt stærke rummeligheder, der kan gøre os bevidste omkring den tid, vi lever i”, siger Louise.

I opgaven foreslår Louise Kring Larsen en form for skovrejsning i et grid-mønster, som over tid bliver opløst og efterlader særlige rummeligheder, der sætter fokus på landskabet.

”Jeg arbejder med gravhøjene, som det element, der fremhæver alle toppene i terrænet, og dødishullerne udgør nærmest den omvendte form. Jeg vil gerne skabe rummeligheder i skoven, og bruge naturen aktivt til at gøre opmærksom på, at folk har boet her før os, og hvorfor vores landskab ser ud, som det gør”, siger Louise.

Arkitektskolen Aarhus skal flytte! Derfor holder vi til oktober fagfestivalen Opening i den nye bygning på Exners Plads, og du er inviteret! Hele året varmer vi op med historier om det, vi er til for: At uddanne kreative arkitekter til tidens udfordringer og forske i arkitekturens bidrag til at løse dem. Med andre ord: Engaging Through Architecture.