FORSKER HAR TEGNET OG BYGGET EN BAR TIL NORTHSIDE FESTIVAL
Kan man bygge med kasseret træ? Det forsker Jon Krähling Engholt i, og på årets Northside Festival står en 90 kvm stor bar, som besvarer spørgsmålet positivt.
02.06.2023
Kan man bygge med kasseret træ? Det forsker Jon Krähling Engholt i, og på årets Northside Festival står en 90 kvm stor bar, som besvarer spørgsmålet positivt.
02.06.2023
Adjunkt Jon Krähling Engholt forsker i, hvordan kasserede materialer kan finde vej ind i det etablerede byggeri. På Northside Festival har han fået et fleksibelt miljø, hvor han kan eksperimentere med arkitektur i fuld skala. Derfor har han tegnet en bar, som han derefter har bygget i teltet ved NOVA-scenen i samarbejde med forskningsassistent Matthias Klith Hardarson og ni studerende.
“Træet er kasseret af æstetiske grunde: For meget harpiks, sprækker eller for mange knaster. Men jeg vil gerne spørge: Er det her virkelig affald? Kernen i min forskning er en antagelse om, at der er rigdom i fejlene – og potentialer i det uperfekte”, siger Jon Krähling Engholt.
Træet er leveret af Vinderup Træ Industri. På sigt vil Jon også forske i, hvordan andre former for industrielt affald kan anvendes på nye måder i byggeriet.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE