Interessen har sat retningen

Tom Nielsen var godt i gang med at starte egen tegnestue, da muligheden for en forskeruddannelse bød sig. I dag er Tom Nielsen professor, og hvordan skete det lige?

10.03.2022

Ph.d.-skolen på Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding har siden etableringen i 1988 uddannet 101 forskere, der har opnået en ph.d.-grad. Vi sætter nu fokus på, hvad man kan bruge en Ph.d.-uddannelse til, og de mange døre, en forskeruddannelse kan være med til at åbne. De mange forskere er nemlig endt vidt forskellige steder.

Tom Nielsen er professor på Arkitektskolen Aarhus, hvor han også underviser og forsker i emner som byudvikling og velfærdsarkitektur. Han bliver tit ringet op, når journalisterne skal have et fagligt perspektiv på planer om nye højhuse eller andre spørgsmål om byens arkitektur. På overfladen kan Tom Nielsen ligne en mand, der er nået i mål med en veltilrettelagt karriereplan.

”At jeg sidder her i dag og har en meget specialiseret viden indenfor by og landskab, er ikke noget, jeg har planlagt. Hvordan skete det lige, fristes jeg til at spørge? Jeg har aldrig lavet en karriereplan eller tænkt, at jeg ville opnå en eller anden specialistviden. Det sker ligesom bare hen ad vejen”, siger Tom Nielsen og fortsætter:

”Jeg har ikke brugt så meget energi på at tænke på min karriere, men jeg har brugt min energi på at forsøge at arbejde med det, der interesserer mig. Og det gør jeg stadigvæk. Jeg tror, jeg tilhører en generation, hvor vi ikke bekymrede os så meget om, hvorvidt vi fik et job eller hvordan det skulle gå. Jeg tror, det er anderledes i dag, hvor mange er fokuserede på, at deres faglige identitet skal være defineret allerede i studietiden. Det spekulerede jeg aldrig på”.

Tom Nielsen blev færdig på Arkitektskolen Aarhus i 1996, og i 1997 blev han indskrevet som ph.d.-studerende på det projekt, der i 2001 resulterede i afhandlingen ”Formløs: En undersøgelse og diskussion af det urbane felt og dets overskudslandsskaber”. I perioden mellem afgangseksamen og indskrivningen som ph.d.-studerende var Tom Nielsen med til at etablere tegnestuen Transform med Lars Bendrup og Peter Hemmersam.

”Der kom et opslag om et ph.d.-stipendium med fokus på den moderne by. Før det havde jeg ikke tænkt på, at jeg ville være ph.d.-studerende, og jeg fortalte ikke nogen, at jeg havde søgt. Jeg havde hørt nogen sige, at man skulle arbejde på sin ansøgning i tre måneder, og at man burde have kontakt til sin vejleder på forhånd. Det havde jeg slet ikke gjort – jeg søgte bare, og jeg havde ingen forventninger om at få det”, siger Tom Nielsen, der trods de lave forventninger altså fik stadig fik stillingen og tog hul på tilværelsen som ph.d.-studerende.

Et spændende miljø

Men hvad er det så ved arkitekturen, som interesserer Tom Nielsen, og som han har brugt et arbejdsliv på at nærme sig?

”I min studietid var jeg tilknyttet Afdeling X, og det var vigtigt for min faglige udvikling. Der havde man en kultur, som handlede om æstetikken og arkitekturen som en undersøgelse. Det handlede ikke om, at det skulle bygges, og det var ikke erhvervsrettet. Det var i stedet baseret på fascinationen af arkitektur som disciplin fremfor profession. Det var også her, jeg opdagede, at undersøgelser og forskning inspirerer og motiverer mig. Det var simpelthen det aspekt, der var fedt ved arkitekturen”, siger Tom Nielsen, der også var draget af hele miljøet omkring Arkitektskolen Aarhus:

”Der var et interessant kulturelt miljø omkring skolen. Det var et spændende sted at være i byen. Hvis man var interesseret i kultur og noget alternativt, havde man virkelig mulighed for at dyrke det. Derfor var jeg også bare glad, da jeg fik muligheden for at blive hængende i yderligere tre år med ph.d.-projektet”, siger han.

Tom Nielsen var fortsat en del af tegnestuen Transform sideløbende med sin ansættelse på Arkitektskolen Aarhus frem til 2004, hvor han blev fastansat som lektor.

I dag ligger skolen som bekendt på Exners Plads og ikke i området omkring Nørreport, hvor Arkitektskolen Aarhus var placeret siden etableringen i 1965. Det er dog ikke kun de fysiske rammer, der har ændret sig. Det har tilgangen til forskningen også.

”Miljøet og stemingen omkring skolen findes stadig, men det er blevet professionaliseret i højere grad i dag. Da jeg startede som ph.d.-studerende, var der en meget eksperimenterende kultur og en lidt anarkistisk tilgang til studierne. Der var simpelthen masser af frihed, selvom jeg var en del af et større forskningsprojekt, og det tiltrak mig. Jeg elskede friheden. Jeg var overladt til mig selv, men sådan ville jeg også have det”, siger Tom Nielsen, der i dag som professor selv fungerer som vejleder på ph.d.-projekter:

”Dengang var et ph.d.-projekt noget, man selv drev. Det tog afsæt i en studerende med en god idé og et akademisk potentiale, og så fik man lov til at løbe med den. I dag er forskningsmiljøet meget større, og hele skolens forskningsindsats er blevet professionaliseret i højere grad. Det betyder også, at projekterne i dag oftere skal passe ind i det, der i forvejen foregår i et Lab, end at det ”bare” kan være en studerende med en god idé”.

Selvom det kan lyde som om, at alting var bedre i de gode gamle dage, er det dog ikke hele sandheden:

”Der er i dag meget bedre mulighed for at understøtte projekterne og de ph.d.-studerende. Jeg var glad for friheden og havde masser af faglig sparring i mit netværk uden for forskerskolen. Men ikke alle trives med at være på egen hånd. Sådan var det også dengang. Den forskeruddannelse, de studerende får i dag, er bedre, fordi de har mulighed for at lære af ældre forskere ved at arbejde direkte sammen med dem. Forskningsresultaterne og den viden, der bliver skabt i ph.d.-projekterne, har langt større mulighed for at få indflydelse, hvis de er en del af noget større,” siger Tom Nielsen.

Mange veje

Siden den første grad blev tildelt fra ph.d.-skolen på Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding i 1992, har i alt 101 ph.d.-studerende fået tildelt en grad. Selvom Tom Nielsen har valgt at fortsætte i det akademiske spor, er der mange, der har valgt andre veje.

”Jeg synes, det er en styrke, at vores ph.d.’ere lander så mange forskellige steder. Der er så mange problemstillinger, som arkitekter kan involvere sig i, og derfor er det vigtigt, at vores forskeruddannelse ikke ”bare” bliver en optræning til at være underviser eller professionel forsker”, siger Tom Nielsen.

Uanset hvilken vej man ønsker at gå, er det ifølge Tom Nielsen afgørende, at man bruger tiden på noget, man er passioneret omkring. Det har også været en rettesnor igennem hele hans eget arbejdsliv.

”Min passion for arkitektur er anderledes i dag, end da jeg var studerende. Dengang handlede det bare om at komme ud og opleve en masse arkitektur. At forstå den. Vi var en studentergruppe, der nærmest boede på skolen, og brugte weekenderne på at køre udlejningsbiler så langt væk som muligt for at se på arkitektur. Vi var simpelthen altædende, når det kom til arkitektur”, siger Tom Nielsen og fortsætter:

”Her 30 år senere kommer passionen til udtryk på en anden måde. Min passion og fascination begynder i højere grad at handle om, hvad man kan med arkitekturen. Og hvor vigtig den er til at forme rammerne om livet. I min studietid på Afdeling X blev min interesse vakt af at udforske arkitekturen, og det er stadig det, jeg laver i dag. Så hvis man skal sige, at jeg i et karrieremæssigt perspektiv er lykkedes med noget, så er det, at jeg har formået at fastholde friheden til at arbejde undersøgende i forhold til arkitektur. Det er det, der er den røde tråd i mit arbejdsliv”.

Se også: Besøg udstillingen “101 ph.d.’ere” på Arkitektskolen Aarhus den 4.-18. maj 2022.