Står det nye år i efteruddannelsens tegn?
Arkitektskolens kursuskatalog 2024 er klar med efter- og videreuddannelsestilbud, der bygger på den nyeste forskningsbaserede viden og anvendt praksis.
09.01.2024
Arkitektskolens kursuskatalog 2024 er klar med efter- og videreuddannelsestilbud, der bygger på den nyeste forskningsbaserede viden og anvendt praksis.
09.01.2024
Er det nye år en anledning til at igangsætte et uddannelsesforløb, der bygger videre på din uddannelse, erfaring eller et særligt fagligt spor?
Arkitektskolen Aarhus styrker i 2024 det strategiske fokus på den kompetenceudvikling, der er så vigtig i en tid, hvor grøn omstilling sætter retningen. Vores fag skal følge med de bæredygtige branchetendenser, den rivende teknologiske udvikling, spirende nye fagområder og aktuel lovgivning.
Vi udbyder både længere uddannelsesforløb som den eftertragtede Master i Nordisk Kulturarv samt mellemlange og kortere kurser, der kan tilpasses en travl hverdag. Enkelte kurser er særligt målrettet nyuddannede og jobsøgende arkitekter.
Fælles for alle uddannelsesforløb og kurser er, at de bygger på den nyeste forskningsbaserede viden og kobler den til anvendt praksis. Her på vores nye Arkitektskole helt tæt på undervisnings- og forskningsmiljøerne skaber vi optimale rammer for videndeling, læring og dannelse.
Se alle vore kurser og efter-videreuddannelsestilbud her.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE