Stort tillykke til de nye arkitekter
Fredag d. 30. januar fejrede Arkitektskolen Aarhus dimission for 26 nye arkitekter.
02.02.2026
Fredag d. 30. januar fejrede Arkitektskolen Aarhus dimission for 26 nye arkitekter.
02.02.2026
”Landskabet ligger åbent for jer – lidt ligesom da I trådte ind på skolen for første gang for mere end femår siden.
Faget var stort, måske uoverskueligt og fyldt af spørgsmål men aldrig klare svar. Fra et blankt hvidt stykke pap på bordet til et utal af øvelser, kopper kaffe, pin-ups, ruller af manifold og timer sammen med jeres gode medstuderende.
I har brugt fem år på at fordybe jer, skærpe jeres blik og finde jeres egne ståsteder.
Jeres afgangsprojekter er kulminationen på den bevægelse. De viser, hvad I kan, når I får tid, rum og frihed til at forfølge det, der virkelig betyder noget for jer.
Nu står I et nyt sted.
Faget åbner sig igen.
Denne gang ikke som studerende, men som arkitekter”.
Sådan lød ordene fra rektor Kristine Leth Juul, da Arkitektskolen Aarhus fredag den 30. januar fejrede dimission for et nyt hold kandidater.
I alt dimitterede 26 nye arkitekter, som sammen med familie og venner markerede afslutningen på fem års uddannelse og begyndelsen på et nyt kapitel som færdiguddannede arkitekter. Traditionen tro blev dimissionen også anledning til uddeling af legater og priser, som gav flere af dimittenderne lidt ekstra med på vejen.
CEBRA-prisen gik denne gang til Constance Bellings projekt ”Wet Rehearsal”, der tager et af tidens mest presserende arkitektoniske spørgsmål op: Hvordan kan vi leve med vandet, når havet stiger?
Bedømmelseskomiteen skriver blandt andet: ” Med smukke og overbevisende tegninger viser hun, hvordan de eksisterende parcelhuse kan transformeres, og hvordan det omkringliggende kvarter gradvist kan udvikle sig til et vådområde, der både håndterer regnvand og skaber nye fællesskaber og naturoplevels er. Hun foreslår to strategier: At lade vandet komme ind, og lad e husets nederste etage forvandles til bassin – eller at hold e det ude ved at hæve terrænet og skabe en ø omkring huset. I begge tilfælde bliver arkitekturen, i Constances fortolkning, både sm ukkere og mere oplevelsesrig.”
Rejselegatet fra 3XN GXN gik til Andrea Ravn Beirholm, og i motivationen lyder det blandt andet: ” Ved at gentænke boligtypologier med et semi-off-grid-system styrkes både fællesskabets robusthed og den sociale interaktion. Integrerede sociale platforme fremmer sammenhængskraft og solidaritet og forvandler byrum til levende knudepunkter for engagement. Projektet udfordrer traditionelle æstetikker og inviterer til refleksion over infrastruktur og forbrug. Denne innovative tilgang viser, hvordan arkitektur kan fungere som katalysator for kulturelle skift og personlig erkendelse og åbne for udforskningen af nye urbane og individuelle veje.”
De to rejselegater fra VOLA gik til Marie Foged Jensen og Siv Ravnsbæk.
Om Marie Foged Jensens projekt ”Fjordens Jorde” skriver bedømmelseskomiteen blandt andet: ” Projektet udmærker sig ved sit ambitiøse anslag, der går på tværs af skalaer; ved sine grundige landskabsanalyser, systematiske kortlægninger og studier af Lammefjordens økologiske processer og såkaldte ”tipping points”. Disse fører til en række innovative stedsspecifikke designscenarier og konkrete løsningsorienterede bud på fremtidig klimatilpasning i Danmark.”
Om Siv Ravnsbæks projekt ”Gadens indre Rum – Rammer for Sexarbejde og Sundhed i byens brudflade” skriver komiteen blandt andet: ” Projektets sociale bæredygtighed fortjener særlig ros: et klart skadereducerende fokus, målrettede, rettighedsorienterede løsninger og opmærksomhed på langsigtet trivsel vidner om et stærkt etisk engagement i marginaliserede byrum hos den studerende. Komitéen vil også fremhæve projektets mod til konsekvent at løfte et tabubelagt emne som gadebaseret sexarbejde ind i arkitekturens felt — netop som et afgangsprojekt, der tør tage ansvar for svære sociale problemstillinger.”
Stort tillykke til de nye arkitekter.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
REGENERATIVT BYGGERI – Publikationer