Aktivistisk arkitektur: Tryg by for alle

08.06.2021

Kampen mod ulighed skal føres både på gaden og på tegnesalen. Katarina Bramsen Buhl forener arkitekturstudier med aktivisme.

Er du nogensinde gået gennem Mølleparken i Aarhus med en fornemmelse af, at du ikke følte dig helt tryg? I så fald er du ikke den eneste.

Arkitektstuderende Katarina Bramsen Buhl arbejder lige nu på sit afgangsprojekt, og det tager netop udgangspunkt i Mølleparken og handler i videre forstand om den trygge by. Hvad er en tryg by? Og for hvem? Det sidste spørgsmål er vigtigt.

Byrum for alle

Kvinder oplever nemlig byen som mere utryg end mænd gør, og Katarina bruger bl.a. teori om feministisk arkitektur i sit projekt.

“Jeg samarbejder med bevægelsen Everyday Sexism Project Denmark, idet frivillige derfra medvirker som brugergruppe i mit projekt. At skabe en tryg by for alle er ikke et spørgsmål om bare at gøre belysningen bedre – det er en indsats på mange fronter, og det er vigtigt at inddrage kvinders perspektiver i byplanlægningen,” siger hun.

I projektet behandler hun såkaldte gender mainstreaming-indsatser i byer som Umeå og Wien, hvor man aktivt har søgt at skabe byrum, der tilgodeser alle køn.

Plads til barnevogne

Hun er optaget af, at vi bliver bedre til at mindske uligheden i byerne, så de bliver mere tilgængelige uanset køn, økonomisk formåen, hudfarve eller fysisk formåen.

“Vi kan blive bedre til at inddrage minoritetsperspektiver, når vi planlægger og bygger vores byer. Kan man komme rundt som gående? Som kørestolsbruger? Med barnevogn? Er der ordentlig belysning? Der er mange greb, vi kan bruge for at tilgodese minoriteter.”

Katarinas aktivisme

Kampen imod ulighed rækker for Katarina videre end aktiviteterne på studiet. Hun har holdt oplæg i forbindelse med FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, og i marts i år holdt hun oplæg ved demonstrationen TRYG BY i Aarhus, som blev afholdt af Everyday Sexism Project Denmark.

“Det er enormt vigtigt for mig at kunne koble min passion for arkitektur på min aktivisme. Vi er som arkitekter med til at designe oplevelsen af rummet, og derfor er det meget vigtigt, at vi tager ansvar i debatten om den trygge by.”

Forurettelse og mening

Som helt ung var forurettelsen over ulighederne i verden et brændstof, der fik Katarina til at læse om feminisme og følge profiler på Instagram, der tematiserede problemerne. Her kunne hun spejle sin egen frustration over tingenes tilstand.

I dag lægger hun vægt på, at kampen også er drevet af positive følelser: Det er meningsfuldt at engagere sig, som hun gør, og der er mange gode takter i udviklingen globalt og lokalt – og dermed også meget at glæde sig over. Hun håber, indsatsen for inkluderende bymiljøer – og lighed i bredere forstand – vil føre til et øget pres på alle beslutningstagere.

“Grundlæggende må vi spørge os selv, hvilken vej vi gerne vil gå. Vi må holde vores politikere til ilden og huske på, at vores byer ikke kun er defineret af bygninger, men også det liv der leves mellem husene derfor er vigtigt at sørge for, at udviklingen i vores byer tager hensyn til alle.”

Katarinas indsats både på og uden for arkitektstudiet er en del af denne bestræbelse. Og snart ligger hendes afgangsprojekt klar som en lille trædesten på vejen mod en tryg by. For alle.