NY FORSKNINGSINDSATS OM FÆLLESSKABER I ALMENE BOLIGOMRÅDER

09.09.2021

Nu skal forsknings- og formidlingsprojektet ”Fleksible fællesskaber” afdække og undersøge udfordringer og muligheder ved problemstillingen. Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus står bag projektet, som støttes økonomisk af Landsbyggefonden og den filantropiske forening Realdania.

Beboere i almene boligområder i Danmark oplever i stigende grad at spille en mere aktiv rolle i forhold til at realisere en række velfærdsopgaver, der skal sikre social trivsel og grøn omstilling i byerne. Det stiller nye krav til boligområdernes lokale fællesskaber og til de byggede miljøer omkring dem. Nu skal forsknings- og formidlingsprojektet ”Fleksible fællesskaber” afdække og undersøge udfordringer og muligheder ved problemstillingen. Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus står bag projektet, som støttes økonomisk af Landsbyggefonden og den filantropiske forening Realdania.

Haunstrupgaard_ Sidse Martens Gudmand-Høyer

Højstrupgaard_ Sidse Martens Gudmand_Høyer

Almene boligområder møder i dag nye udfordringer og forventninger om at kunne opretholde og styrke social og miljømæssig bæredygtighed. Velfærdsopgaver, der før blev forvaltet eller udført af offentlig sektor, inddrager i stigende grad lokale fællesskaber gennem decentraliseret planlægning, lokal samskabelse, decentralisering og frivillighed. Det gælder for eksempel nye boligtilbud, hvor beboere forventes at indgå i mere omsorgsforpligtende fællesskaber. Generationernes Hus i Aarhus er et eksempel på et bolig- og velfærdsprojekt, hvor arkitekturen skal understøtte fællesskaber på tværs af livssituationer.

Det er ændringer, som kræver nytænkning. Ikke blot af den velfærdsmodel, der har skabt det danske samfund med sin stærke sammenhængskraft. Men i lige så høj grad af de sociale, arkitektoniske og teknologiske ressourcer, der skal sikre, at vi kan løse de væsentligste udfordringer med social trivsel og grøn omstilling i almene boligområder.

Forsknings- og formidlingsprojektet Fleksible Fællesskaber skal levere ny viden om rammerne for socialt bæredygtige blandede byer og gode boligmiljøer. Det er målet, at forskningsprojektet derved skal bidrage aktivt til at belyse en robust og varig by- og samfundsudvikling i Danmark.

Forskning og formidling skal pege fremad

Projektets forskning skal skabe nye indsigter i samspillet mellem uformelle fællesskaber og byggede miljøer i almene boligområder. Samtidig skal det anvise nye, konkrete retninger for fremtidig byudvikling, der understøtter den bredere politiske og økonomiske dagsorden om social trivsel og grøn omstilling i byerne. Konkret vil forskerne se på (1) den historiske fremkomst af ’den danske model’ for almene boligbyggerier; (2) samspillet mellem uformelle fællesskaber og byggede miljøer i tre udvalgte boligområder som resulterer i (3) udvikling af prototyper på almene boligbyggerier som udtryk for fremtidens bæredygtige byudvikling.

Lars Højer, vicedirektør for Forskning, Samling og Bevaring på Nationalmuseet, siger:
”Nationalmuseets forskning har i stigende grad fokus på at give relevante og kvalificerede input til den udvikling og debat, vi ser i samfundet. Med dette tværfaglige forskningsprojekt sætter vi fokus på boligområder, og hvad der skal til for at udvikle bæredygtige og sociale boligkvarterer, hvor folk trives og udvikler gode fællesskaber.”

Projektets resultater skal formidles i forskningspublikationer, på en virtuel platform og til debataftener samt gennem Nationalmuseets udstillingsvirksomhed.

Nye tværfaglige metoder

Projektet introducerer en tilgang til bæredygtig byudvikling, der fokuserer på ’sociale bymodeller’, som kan forstås som effektive måder at organisere sig på i byerne både socialt og fysisk. Dette overses ofte, fordi de ikke nødvendigvis er koordinerede noget sted fra. Ikke desto mindre rummer de fantastiske resurser, der kan løftes ud af deres lokale sammenhæng og bruges som basis for at udvikle generelle modeller for fremtidens bæredygtige byer. Denne tilgang kræver en nyskabende tværfaglig metode, hvorfor alle feltarbejder udføres i tværfaglige teams af forskere med baggrund i antropologi, historie og arkitektur.

Torben Nielsen, Rektor på Arkitektskolen Aarhus siger:
”Bæredygtighed, bosætning og transformation af urbane områder er kerneområder i forskningen på Arkitektskolen Aarhus. Ved at engagere os i tværfaglig forskning kan vi komme et spadestik dybere i afdækningen af hvordan vi forpligter hinanden i en social og miljømæssig bæredygtig udvikling af vores urbane boligområder. Ikke mindst kan Fleksible Fællesskaber give os nye svar på hvordan netop arkitekturen kan understøtte den udvikling.”

En del af projektets undersøgelser vil bestå af fysiske installationer, prototypeudvikling og samskabelsesaktiviteter med beboerne i udvalgte almene boligbebyggelser.

Astrid Bruus Thomsen, programchef i foreningen Realdania siger:
”Fællesskaber er vigtige for vores livskvalitet, og de fysiske rammer har betydning for, hvilke muligheder, vi har for at mødes og indgå i forskellige fællesskaber. Jeg ser frem til at følge forskningsprojektet og resultaterne – og hvordan de kan bruges ikke kun i forhold til de almene boligområder, men også generelt i bestræbelserne på at skabe fremtidens bæredygtige byer.”

Om projektet

”Fleksible Fællesskaber” udføres af Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus
BL og Realdania deltager aktivt i projektet som del af dets faste koordinationsgruppe.
Projektet ventes at vare fra august 2021 til juli 2023
Projektet er støttet af Landsbyggefonden og den filantropiske forening Realdania
Alle projektets 5 delprojekter udføres i tværfaglige samarbejder