Tidligere ph.d.-studerende modtager fornem pris for sin afhandling
Prisen, opkaldt efter Dr. Ana Mayer Kansky – den første person, der opnåede en doktorgrad ved Universitetet i Ljubljana i 1920 – tildeles for enestående doktorarbejde.
11.06.2024
Prisen, opkaldt efter Dr. Ana Mayer Kansky – den første person, der opnåede en doktorgrad ved Universitetet i Ljubljana i 1920 – tildeles for enestående doktorarbejde.
11.06.2024
Den 4. juni 2024 blev Gitte Juul, der tog en dobbelt ph.d.-grad fra Arkitektskolen Aarhus og Universitet i Ljubljana i 2022, tildelt den prestigefyldte Dr. Ana Mayer Kansky Award ved Universitetet i Ljubljana for sin doktorafhandling “Building Relational Spaces“. Gitte Juul blev vejledt af Professor MSO Claus Peder Pedersen og Professor Tadeja Zupančič.
Prisen, opkaldt efter Dr. Ana Mayer Kansky – den første person, der opnåede en doktorgrad ved Universitetet i Ljubljana i 1920 – tildeles for enestående doktorarbejde. Prisen gives til afhandlinger, der anses for at være af topkvalitet og gennembrud i deres respektive videnskabelige eller kunstneriske felter.
Gitte Juul udtrykte sin glæde og taknemmelighed over at modtage prisen og fremhævede betydningen af anerkendelsen fra en tværfaglig ekspertkomité:
“Jeg er meget glad for at modtage prisen for ‘Building Relational Spaces’. Dels fordi udvælgelseskomiteen består af ekspertiser indenfor forskellige fagområder, og dels fordi komiteen kan se kvaliteten i en praksisbaseret ph.d. og dermed i min praksis.”
Efter prisoverrækkelsen havde Gitte Juul mulighed for at tale med flere universitetsrektorer, der understregede afhandlingens betydning og relevans:
“De gav udtryk for, at min praksis og ph.d.-afhandling er betydningsfuld og relevant, fordi den tager afsæt i konkrete situationer og gør forskning offentlig og dermed til fælles viden.”
Gitte Juul uddyber videre om sin afhandling:
“Måske også fordi ‘Building Relational Spaces’ er både kritisk og opbyggelig. Den er optaget af arkitektens rolle, de historier, der fortælles, dem der fortæller dem, og hvordan de fortælles. Tesen er, at arkitektur, æstetik og etik ikke skabes gennem et abstrakt og distanceret rum, men fødes ud af konkrete, praktiske møder, relationer og erfaringer.”
Prisen blev præsenteret af Slovenien’s præsident, Nataša Pirc Musar, som roste de vindende afhandlinger for deres originalitet og bidrag til videnskaben. I sin tale understregede hun vigtigheden af videnskabelige bidrag til løsning af menneskelige dilemmaer og fremhævede den intellektuelle udviklings betydning for samfundets fremskridt.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
The page you have selected is currently not available in English.