For at blive optaget på ph.d.-uddannelsen skal du have gennemført en kandidatuddannelse fra en videregående uddannelsesinstitution eller tilsvarende baseret på fem års uddannelse (svarende til 300 ECTS).
Derudover skal du beskrive et individuelt ph.d.-projekt inden for et fagområde, der er dækket af Arkitektskolen Aarhus’ videnskabelige personale, og som har nok nyhedsværdi, forskningspotentiale og relevans til at blive godkendt af skolen. Projektbeskrivelsen skal demonstrere dine evner til at organisere et forskningsprojekt, der opfylder skolens kvalitetskrav indenfor en given tidsramme. Vejledning forud for optagelse gives ikke.
I bedømmelsen af projektforslagene vil der blive lagt særlig vægt på projektbeskrivelsen, men også på karakterer og kandidaternes evne til at formulere sig videnskabeligt.
Sådan bliver du ph.d.-studerende
Når du søger om at blive ph.d.-studerende, har du forskellige muligheder for finansiering:
Ansættelse som ph.d.-studerende
Et ph.d.-stipendium er en mulighed for at opnå økonomisk støtte til dine studier gennem ansættelse. Det dækker din løn, vejledning, undervisning, arbejdsplads, udstyr, bedømmelse samt udgivelsen af afhandlingen.
For at opnå et ph.d.-stipendium på Arkitektskolen Aarhus, skal du ansøge om en ledig stilling. Alle stillinger annonceres under ledige stillinger og i relevante medier.
Alle ph.d.-stipendier på skolen er relateret til feltet arkitektur og design, og det enkelte stillingsopslag beskriver de professionelle krav og kompetencer, der skal opfyldes, og alle ansøgere bliver underlagt en professionel vurdering af bedømmelsesudvalget.
Ansættelse som erhvervs-ph.d.
En erhvervs-ph.d. muliggør økonomisk støtte til ph.d.-studiet gennem ansættelse i en virksomhed. Stipendiet dækker løn, udgifter til vejledning, undervisning, arbejdsplads, udstyr, bedømmelse og publikationen af projektet.
Ph.d.-afhandling uden indskrivning
Mod betaling er det muligt at indsende en afhandling til bedømmelse uden foregående indskrivning på skolen. Dette kræver, at ph.d.-udvalget kan godkende afhandlingen til bedømmelse og vurderer, at forfatteren derudover har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med en ph.d.-uddannelse.
Ved indsendelsen skal forfatteren udfylde formularen ‘Indsendelse uden indskrivning’
Læs mere:
Deadlines
Deadlines for ansøgninger meldes ud sammen med aktuelle ph.d.-opslag under ledige stillinger. Der er ingen deadlines for ansøgninger for selvbetalte ansøgninger.
KONTAKT
Ph.d.
ALT OM PH.D.-UDDANNELSEN