(UN)RIGOROUS RESEARCH: PÅ VEJ MOD EN UNDERSØGENDE ARKITEKTUR

06.01.2022

Spørgsmålet er svaret: Alicia Lazzaroni har udviklet en pædagogisk tilgang, som lægger vægt på prototyper og afprøvning.

At besøge en workshop ledet af studieadjunkt Alicia Lazzaroni er som at træde ind i en blanding af et køkken, et drivhus, en økologisk rumkoloni og en tegnestue. Her er alt lige fra tang og jordprøver til mærkelige pulvere, knuste muslingeskaller og krukker med gærsporer.

Det eneste du måske vil have svært ved at finde, er en klassisk, repræsentativ bygningsmodel. Hvad er det lige, der foregår her?

Tja, måske kan man på baggrund af det tilsyneladende kaotiske indtryk ane konturerne af en spekulativ, økologisk og tilmed post-antropocentrisk arkitektur. Alicia Lazzaroni opfordrer sine studerende til at udforske, afprøve ideer og lave prototyper, i stedet for at udvikle faste ideer og færdiglavede modeller til deres projekter.

”Jeg er ikke særlig interesseret i modeller, som udelukkende har til formål at beskrive former eller forhold. Jeg foretrækker modeller, der er udviklet til at afprøve, lære og overveje specifikke aspekter. Vi kunne kalde dem performative dokumenter i stedet for repræsentative “, siger Alicia Lazzaroni.

At følge materialet

Disse metoder udfordrer den traditionelle arkitekts værktøjer og sætter spørgsmålstegn ved erhvervets grænser. Og det gør de ved at arbejde på tværs af skalaer og tidsligheder samtidig med, at de altid engagerer sig i empiriske studier.

“For at give et eksempel: hvis du arbejder med et materiale, vil jeg foreslå, at du betragter materialet som mere end blot en vare. Du kunne metaforisk følge det og måske gå tilbage til stedet, hvor det blev udvundet eller produceret, og forstå det som en del af en større sammenhæng af økologier, kulturer og økonomier.

En sådan eksperimentel, fordomsfri tilgang vidner om Alicia Lazzaronis egen lyst efter viden – i alle dens former, og uanset området. Hun havde svært ved at beslutte sig for, hvad hun skulle studere, fordi hun dybest set var interesseret i mange ting på samme tid. I sidste ende valgte hun arkitektur, fordi det er et af blot få studier, der naturligt er tværgående. Og derfor er det naturligt for hende konstant at befinde sig på kanten af erhvervet og forsøge at bygge broer til andre fagfolk, som f.eks. etnografer, fysikere eller filosoffer.

Rejsende i dialog

Faktisk var et dristigt, tværfagligt rejseprojekt en del af hendes tidlige karriere. Sammen med sin mangeårige partner, Antonio Bernacchi (som også underviser på Arkitektskolen Aarhus), udførte hun mere end hundrede interviews med forskere og praktikere i hele Sydøstasien for at forstå et meget dynamisk øjeblik i dette område. Med udgangspunkt i Singapore rejste de over 15.000 km til lands for at interviewe en ekstremt varieret gruppe af bidragydere, indtil de til sidst krydsede grænsen til Mongoliet.

På det tidspunkt var de blevet tilbudt et job på Chulalongkorn University i Bangkok af en af de personer de havde interviewet. Og de følgende år skulle vise sig at være pædagogisk formative, idet de her fandt et miljø, der var åbent over for den kritiske og spekulative tilgang, de værdsætter. Alicia Lazzaroni skifter ofte mellem at sige “vi” og “jeg”. Hvilket blot viser at hun og Antonio Bernacchi har rejst og arbejdet sammen så længe, at de ser sig selv som en enhed.

Det hele begyndte i Madrid

Første gang de mødte hinanden var på ETSAM (Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Madrid), hvor de begge var kandidatstuderende. Efter et ret ufokuseret første studieår, blev ETSAM stedet, hvor det hele begyndte for Alicia Lazzaroni.

“I Madrid var der nogle få legendariske undervisere – som virkelig foreslog ukonventionelle øvelser og eksperimentelle pædagogikker, som engagerede sig dybt i forskellige økologiske dagsordener. Jeg fulgte nøje udvalgte professorers undervisning og bad om at få deres gamle studieplaner for at forstå, hvordan de strukturerede disse øvelser, og hvorledes indholdet og metoderne havde ændret sig gennem tiden. Jeg havde en uddannelse, som jeg indtil da ikke havde følt var særlig relevant, så det var noget helt særligt endelig at opdage en meget mere pluralistisk, personlig, politisk og grundlæggende økologisk side af disciplinen, som også havde en bredere ramme for etisk ansvarlighed.”

Sammen med sin partner færdiggjorde hun sine studier i 2010 og blev hurtigt derefter konfronteret med en professionel virkelighed, der var formet af finanskrisen. Men tro mod deres foretagsomme og nysgerrige tilgang forfulgte parret deres mål og rejste rundt i verden for at arbejde i praksis i Singapore, hvor de opholdt sig i fire år, indtil de drog ud på deres rejse gennem asien.

“Vi begyndte at lægge en strategi for, hvordan vi kunne blive en del af et arbejdsmiljø, der ville være mere intellektuelt stimulerende for os. At arbejde i praksis var fint, men vi efterspurgte en mere kritisk tilgang til visse emner. Vi var nødt til at finde en strategi, der ville være mere profitabel for os.”

Omvendt pædagogik

Rejsen, som Alicia Lazzaroni, med et grin, kalder “et projekt på en uklog skala”, orienterede dem mod den akademiske verden og gav dem en mulighed for at afprøve deres pædagogiske ideer i et frugtbart miljø på Chulalongkorn University i Bangkok, hvor Alicia Lazzaroni hurtigt fik ansvar for al pædagogikken for tredjeårsstuderende, samtidig med at hun også ledede sit eget studio for studerende på fjerde år.

”De studerende var fantastiske, men de havde en meget specifik kulturel baggrund, sprogfærdigheder og eksponering. Mange havde gennemført en uddannelse, der ikke ligefrem var kritisk – de var f.eks. ikke vant til at stille spørgsmål. Så jeg var nødt til at tænke grundigt over, hvilke pædagogiske rammer, der ville kunne styrke deres evne til at engagere sig i mere komplekse emner. Jeg begyndte at arbejde med, noget man kunne kalde ‘omvendte’ pædagogikker: Jeg opstillede “paraply-opgaver”, som definerede metoden og den overordnede kritiske dagsorden, men emnet var de studerendes eget bidrag. Det udsprang af deres personlige interesser og erfaringer, da det er meget lettere at forstå i dybden alle implikationer og nuancer af noget, du kender indefra. Vi arbejdede med alt fra K-pop til gaming og udviklede en slags situeret didaktik baseret på metoder, der involverede empirisk afprøvning, performative afleveringer og noget, man kunne kalde ‘(un)rigorous research’ .

En frugtbar grobund for eksperimenter

Det var i bund og grund her, alle de naturlige elementer som tang og mikroorganismer begyndte at snige sig ind i hendes pædagogiske praksis. Det var også dette arbejde, som banede vejen for den succesfulde ansøgning, de sendte til Arkitektskolen Aarhus – som hun ankom til sammen med Antonio Bernacchi i august 2020.

“I Europa er der kun få steder, hvor der er stillinger, som fokuserer på undervisning. Jobbeskrivelsen gik godt i spænd med vores færdigheder og kompetencer. Her i Skandinavien, og i Danmark, er der en følsomhed overfor det økologiske, der er baseret på miljømæssige filosofier som Deep Ecology, så vi tænkte, vi ville kunne fortsætte med at udvikle disse dagsordener her. Det virkede også som et meget ikke-hierarkisk sted – mange europæiske institutioner i den akademiske verden har en mere pyramideformet struktur – men samtidig et lidt mindre sted og derfor mere agilt. Det er ofte den type miljøer, som er meget frugtbare ift. udforskning. Aarhus er også en universitetsby, som har nogle enkelte fakulteter, med institutter, som er meget relevante for vores dagsorden, som f.eks. medievidenskab og miljøhumaniora. Hvilket antydede, at visse interesser, der allerede var til stede i vores arbejde, ville kunne videreudvikles understøttet af flere vidensudvekslinger”, siger Alicia Lazzaroni.

At forbinde punkterne

Et af de centrale begreber i Alicia Lazzaronis undervisning er begrebet entanglement (sammenfiltring) – eftersom alt er forbundet, er det af afgørende vigtighed, at kunne forstå en bredere økologisk ramme for at kunne tænke på tværs af forskellige skalaer og tider på samme tid. Enhver arkitektonisk beslutning breder sig som ringe i vandet, og kan påvirke en større kreds af mennesker og ikke-mennesker. At alle disse mærkelige materialer er til stede i studioets workshops, vidner om denne inkluderende tankegang.

Og på en måde virker det meget passende, at Alicia Lazzaroni har formået at etablere en pædagogisk praksis, som synes at trække på enhver tænkelig indsigt, ethvert tænkeligt materiale og alle tænkelige skabninger med det formål at afprøve og udfordre grænserne for denne den mest eklektiske profession: Arkitekturen.

Fakta

Alicia Lazzaroni underviser på Studio 3B på Arkitektskolen Aarhus.
A Coexistence Feast var Studio 3B’s bidrag til Tallinn Architecture Biennale.
Sammen med Antonio Bernacchi leder hun ved siden af sit arbejde på skolen tegnestuen Animali Domestici.