PERFEKTE RUM SLÅR ATMOSFÆREN IHJEL

26.04.2022

Anders Gammelgaard Nielsen har forsket i rumlige atmosfærer og viser med historiske nedslag fra vikingetiden til i dag, hvordan det industrielle byggeri har slået den rumlige atmosfære ihjel.

Lektor Anders Gammelgaard Nielsen står i biblioteket på den nybyggede arkitektskole i Aarhus. Her er højt til loftet, her dufter af træ, her er lyst, og en gruppe studerende sidder i lænestole i hjørnet og snakker. Her er atmosfære.

Og det er ved at være en sjældenhed. Anders Gammelgaard har i flere år forsket i rumlige atmosfærer og har forfattet en bog om emnet. Heri analyserer han ni rum fra vikingetiden til i dag.

Stoflighed og variation

Han hørte i årevis arkitekter tale om, hvordan nyere byggeri var atmosfæreforladt og besluttede så at undersøge, om det var rigtigt. Og lad os bare udløse spændingen med det samme: Det var det.

”Der er en kæmpe forskel på rum, der er frembragt håndværksmæssigt over dem, der er frembragt med de tidligste maskiner og så det fuldt industrialiserede byggeri efter 2. verdenskrig. I de tidlige rum er der en stor stoflighed og variation i rummet. I dag er rummene i høj grad ens uanset, om der er tale om hospitaler, kontorer eller private hjem. Det er ironisk, at vi har stræbt efter den højeste grad af perfektion – og nu har vi den, men vi kan ikke holde den ud”, siger Anders Gammelgaard Nielsen.

Og hvorfor har vi så en industriel byggekultur i dag? Ifølge Anders er den blot et billede på vores kultur i øvrigt: Den er et udtryk for den rationalitet og optimering, vi har stræbt efter.

Det irregulære menneske

Men atmosfære opstår netop i det uens: I de små fejl og variationer i materialerne, der påvirker vores sanser.

”Grunden til, at vi befinder os godt i rum, der er håndværksmæssigt fremstillet, er, at vi kan forholde os kropsligt til dem, fordi vi også selv er irregulære. Vi kan ikke interagere med flader af glas, fordi de er helt sterile, helt perfekte.”

Intet teknologisk fix

I dag eksperimenteres der så – også på Arkitektskolen Aarhus – med at udvikle computerbaserede teknikker, der kan kompensere for den manglende variation. Netop nu arbejder en studerende i skolens værksted med at programmere en robot til at lave ornamenter i ler, så den type detaljer kan finde vej tilbage i byggeriet uden, at effektiviteten kompromitteres.

Og en schweizisk tegnestue har bygget en maskine, der forsøger at mime håndværksmæssigt byggeri.

”De kan bygge sådan nogle vægge, der svinger. Men man kan se på 300 meters afstand, at det er bygget af en robot”, siger Anders Gammelgaard.

Han tror ikke på, at et teknologisk fix kan give os det traditionelle byggeris kvaliteter tilbage. Derfor er hans konklusion også ret nedslående: Der er ingen vej tilbage.

”De sterile rum er en konsekvens af den måde, vi har bygget samfundet op på. Så vi kan lige så godt lære at elske dem.”

Vandreudstilling og foredrag

Som led i arbejdet har Anders Gammelgaard udviklet en udstilling, som også lyder navnet ”Rumlige Atmosfærer”. Den er aktuelt på vandring rundt i landet, fordi han godt vil fortælle sin historie til den brede offentlighed. Netop i disse dage stilles den op på rådhuset i Holstebro.

Samtidig tilbyder han foredrag om emnet og har også rådgivet Ovartaci-museet i Aarhus om, hvordan de kan opnå en god rumlig atmosfære efter den ufrivillige flytning til Journalisthøjskolens gamle bygning i Aarhus N.

Staten bør gå forrest

Anders Gammelgaard er særligt ærgerlig over, at staten ikke bygger mere ambitiøst.

”Staten burde jo gå forrest – hvem skal ellers gøre det? Men når man ser på de nye hospitaler, der opføres i disse år, og sammenligner med de fine gamle hospitalsbygninger, vi har, er det tydeligt, at det gør den ikke. Om det nye psykiatriske hospital i Skejby kan man således sige: Opgaven blev løst – men patienten døde”.

Adspurgt om et eksempel på et moderne byggeri, som er lykkedes godt, går Anders Gammelgaards blik på vandring i rummet. Den nybyggede arkitektskole – ovenikøbet statsfinansieret – er efter hans mening vellykket, ikke mindst fordi man tog de snærende økonomiske bånd alvorligt og fokuserede midlerne. Den rå betonbygning sparede fx udgifter til maling og lofter. Til gengæld kunne man så vælge in situ-støbt beton, som har en mere varieret overflade end præfabrikerede elementer. Resultatet: Mere atmosfære.

Måske er det i virkeligheden den måde, vi skal omfavne det industrielle byggeri på: Med opfindsomhed og et skarpt blik på de forhåndenværende søm. Så kan det også være, kærligheden til de sterile rum bliver en smule mindre nødvendig.

Fakta

Projektet er støttet af Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Hvad er rumlig atmosfære egentlig? Anders Gammelgaard definerer det som en ”multi-sensorisk oplevelse af rummet, som opstår i mødet mellem menneske, materialer, geometri og lys”.
Vandreudstillingen kan opleves på Holstebro Rådhus fra 22. april 2022.
Bogen ”Atmosfære og byggekultur” kan købes i Arkitektforeningens webshop.

MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE