KVALITETSPOLITIK OG -SYSTEM FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN
Arkitektskolens kvalitetssystem sikrer, at der løbende og systematisk sker en dialog om skolens uddannelseskvalitet på forskellige niveauer i organisationen.
Arkitektskolens kvalitetssystem sikrer, at der løbende og systematisk sker en dialog om skolens uddannelseskvalitet på forskellige niveauer i organisationen.
Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Kvalitetsarbejdet følger det gennemprøvede og velkendte kvalitetshjul med elementerne ”Planlægge”, ”Udføre”, ”Evaluere” og ”Forbedre” baseret på Demings PDSA-cirkel.
Den første ambition handler om optagelsen af de studerende, og hvordan skolen får de bedste studerende ind på arkitektskolen. De næste tre ambitioner drejer sig om tilrettelæggelse, indhold og videngrundlag i arkitektuddannelsen. Den sidste ambition handler om, hvordan skolen sikrer de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. På den måde rammer ambitionerne hele arkitektuddannelsen ind fra start til slut.
Arkitektskolens kvalitetsambitioner:
Kvalitetssystemet
Arkitektskolen har opbygget et kvalitetssystem, som sikrer, at der løbende og systematisk sker en dialog om skolens uddannelseskvalitet på forskellige niveauer i organisationen. Dialogen tager udgangspunkt i de fem kvalitetsambitioner.
Kvalitetssystemet er inddelt i en række sammenhængende niveauer med forskellige aktører, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af det samlede system. Aktørerne har mulighed for at justere kvaliteten via en række handlinger jf. figuren på næste side.
Diagrammet er en illustration af arkitektskolens kvalitetssystem – et røntgenbillede af den agile og kvalitetsudviklende kultur, der er en del af skolens daglige kvalitetsarbejde. Beskrivelsen af systemets fire niveauer er beskrevet efter diagrammet og suppleret af et årshjul.
Diagrammet illustrerer på en enkel måde, hvordan kvalitetssystemets niveauer er klart afgrænsede og alligevel forbundne. Uanset om man er underviser, koordinator/udvalgsmedlem eller en del af skolens faglige ledelse er arbejdet med sikring af uddannelsens kvalitet en meningsfuld del af hverdagen.
Det er samtidig sat ind i en fælles systematik, der skaber sammenhæng og transparens i kvalitetsarbejdet. Uagtet hvilken rolle man spiller i systemet, er der mulighed for at reagere på den information man bidrager med – således at der på hvert af systemets fire niveauer reflekteres, reageres og kommunikeres til gavn for den løbende udvikling af uddannelserne.
Niveau 1
Systemet står på et solidt fundament: Skolens studerende.
De studerende danner basis for undervisernes input og refleksioner på systemets første niveau, hvor der i de enkelte undervisningsteams arbejdes med kvalitetssikring af den konkrete undervisning i form af udvikling af studieplaner samt afvikling af og refleksion over undervisningsevalueringer. Dette arbejde udmønter sig i information, der sendes videre til kvalitetssystemets andet niveau såvel som selvinitierede justeringer af metoder og tilgange på baggrund refleksion over de studerendes feedback. Alle skolens undervisere er involveret i arbejdet på systemets første niveau.
Niveau 2
Formålet på andet niveau er at sikre et bredere overblik over uddannelsen som helhed. Her behandles udover de informationer og studieplaner, der leveres fra underviserne på første niveau, en række undersøgelser og evalueringer samt deres resultater og afledte nøgletal. Andet niveau omfatter skolens optagelsesudvalg, studienævn og koordinatorgruppe, der i samarbejde med uddannelseschefen løbende drøfter og forholder sig til skolens undervisning. Skolens faglige ledelse orienteres løbende om drøftelserne i de tre udvalg.
Den årlige uddannelsesredegørelse er niveauets nøglebidrag til kvalitetssystemet og det primære dokument, der sendes videre til drøftelse i skolens faglige ledelse. Arbejdet på andet niveau leder, ligesom på første niveau, til en række refleksioner, der umiddelbart kan handles på i de pågældende udvalg og nævn. Således, at der også her kan sættes gang i forbedringer af uddannelsen inden for niveauets kommissorier.
Niveau 3
Kvalitetssystemets tredje niveau er ledelsesniveauet og omfatter både den faglige ledelse og skolens topledelse. På ledelsesniveauet drøftes uddannelsesredegørelsen, udarbejdet på andet niveau, og der træffes beslutninger om handlinger på baggrund af denne.
Det er også på dette niveau, at uddannelsens overordnede rammer og ressourcer drøftes og udmøntes i ændringer i forhold til skolens fysiske rammer, strategiske indsatser i forhold til kompetenceudvikling af undervisere, udarbejdelse af bemandingsplaner og ansættelse af nye medarbejdere.
Ledelsens overvejelser og beslutninger omsættes til handlinger til gavn for uddannelsen gennem aktivering og inddragelse af de underliggende niveauer af udvalg og undervisere.
Niveau 4
Øverste niveau i arkitektskolens kvalitetssystem er bestyrelsen, der på baggrund af ledelsens sammenfattende evaluering af kvalitetssystemet gør sig overvejelser om dennes betydning for skolens strategiske sigte.
Nøgletal
Arkitektskolen Aarhus arbejder løbende og systematisk med nøgletal. Derfor er der nedsat en fast arbejdsgruppe, der regelmæssigt mødes for at udarbejde og sammenstille nøgletal, inden de præsenteres for skolens ledelse samt inddrages i årsrapporter og Uddannelsesredegørelsen.
Oversigten over væsentlige nøgletal for Arkitektskolen Aarhus kan ses her.
Uddannelsesredegørelsen
Et helt centralt element i kvalitetssystemet er en årlig uddannelsesredegørelse, som skal sikre, at der sker en samlet drøftelse af hele uddannelseskvaliteten i henhold til de fem kvalitetsambitioner. Uddannelsesredegørelsen indeholder elementer fra en række evalueringer og undersøgelser samt centrale nøgletal. En samlet drøftelse af hele kvalitetssystemet finder sted i skolens faglige ledelse i tæt dialog med programkoordinatorerne for skolens tre undervisningsprogrammer.
Undervisningsteams
Alle skolens undervisere er tilknyttet et undervisningsteam. De enkelte undervisningsteams er direkte involveret i kvalitetssystemet i form af gennemførelse og opfølgning på undervisningsevalueringer efter hvert semester. Skolens undervisningsteams spiller også en central rolle i forhold til de årlige drøftelser af undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater ved portfolio reviews og ved udarbejdelse af studieplaner for det kommende studieår.
De enkelte undervisningsteams gennemfører hvert semester en evaluering af undervisningen sammen med de studerende og udarbejder på baggrund heraf en skriftlig refleksion, som efterfølgende behandles af programkoordinatorerne og uddannelseschefen. Det er de enkelte undervisningsteams ansvar at gennemføre eventuelle umiddelbare ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningen på baggrund af undervisningsevalueringen.
Større ændringer drøftes med programkoordinatorerne og uddannelseschefen og kan i sidste ende medføre ændringer i studieordningerne, som skal godkendes i Studienævnet.
Skolens undervisere gennemfører to gange årligt portfolio reviews, hvor underviserne i fællesskab drøfter undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater samt identificerer forskellige problemstillinger og mulige løsninger til kommende studieforløb.
Det er programkoordinatorerne, der er ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews og udarbejde konkluderende refleksioner. Disse drøftes med uddannelseschefen og den faglige ledelse med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen.
De enkelte undervisningsteams på arkitektskolen udarbejder herudover en årlig studieplan, som på baggrund af studieordningerne danner rammen for undervisningen på de pågældende studieenheder i det kommende studieår.
Studieplanerne skal tage højde for studieordningerne, og at den enkelte studerende kan udforske og udvikle sit personlige faglige standpunkt på et højt fagligt niveau både gennem velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter. Et andet vigtigt element i studieplanerne er det problemorienterede projektarbejde, som er helt centralt for arkitektskolen.
Uddannelseschef og programkoordinatorer
Uddannelseschefen er sammen med programkoordinatorerne ansvarlig for at udarbejde og behandle den årlige uddannelsesredegørelse, som med skriftlige refleksioner sendes videre til drøftelse i den faglige ledelse med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen.
Som tidligere nævnt er programkoordinatorerne ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews to gange årligt. Det ene portfolio review har fokus på progression og kvalitet igennem hele uddannelsesforløbet fra første studieår til afgang. Det andet portfolio review har fokus på kvaliteten af undervisningen på de enkelte årgange.
Programkoordinatorerne og uddannelseschefen skal samtidig forholde sig til diverse evalueringer, undersøgelser og centrale nøgletal – blandt andet skolens studiemiljøundersøgelse, en årlig dimittendanalyse og til de inputs, der på baggrund af undervisningsevalueringerne kommer fra skolens undervisningsteams.
Studienævnet
Studienævnet har en meget central rolle i forhold til at godkende studieplanerne for det kommende studieår, som skolens undervisningsteams hvert år udarbejder inden studiestart. Det er også Studienævnets opgave at godkende justeringer af studieordningerne på baggrund af input fra skolens faglige ledelse, uddannelseschefen og programkoordinatorerne. Studienævnet har ligeledes til opgave at forholde sig til skolens studiemiljøundersøgelser.
Optagelsesudvalget
Det er optagelsesudvalgets ansvar at evaluere optagelsesprøven til bacheloruddannelsen og tilpasse prøven til det kommende års optagelse på baggrund af evalueringen.
Den faglige ledelse
Den faglige ledelse består af skolens rektor, prorektor, uddannelseschef, forskningschef og administrationschef. De har som en central rolle i kvalitetssystemet til opgave at udarbejde en samlet konklusion på uddannelsesredegørelsen. Den faglige ledelse forholder sig herudover til en række evalueringer, undersøgelser såsom skolens årlige dimittendundersøgelse, der har fokus på dimittendernes ledighed og beskæftigelse og til programkoordinatorernes refleksioner i forbindelse med portfolio reviews. Desuden afholder den faglige ledelse faste årlige seminardage dedikeret til fælles drøftelse af uddannelseskvaliteten.
Rektor og prorektor
På baggrund af drøftelser i den faglige ledelse har rektor og prorektor det overordnede ansvar for uddannelsens kvalitet. Rektor og prorektor har herudover ansvaret for at sikre de nødvendige undervisningskompetencer gennem ansættelser og kompetenceudvikling.
Bestyrelsen
Bestyrelsen præsenteres for centrale elementer af skolens kvalitetssystem. Det drejer sig blandt andet om udvalgte konklusioner fra uddannelsesredegørelsen, den årlige dimittendanalyse, centrale nøgletal i forbindelse med skolens årsrapport og rektors årsberetning. På baggrund heraf sætter bestyrelsen rammerne for arkitektskolens strategiske retning.
Administrativ understøttelse af kvalitetssystemet
Arkitektskolens administration, særligt ledelsessekretariatet hvor der er afsat dedikerede ressourcer til kvalitetsarbejdet, er ansvarlig for at understøtte kvalitetssystemet med administrativ hjælp til gennemførelse af evalueringer og undersøgelser samt præsentation af nøgletal og i det hele taget at sikre, at kvalitetssystemets infrastruktur fungerer.
Som en del af kvalitetssikringen på Arkitektskolen Aarhus er der en række faste mødefora mellem de forskellige niveauer i kvalitetssystemet.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE