RAMMER FOR KARRIERE-FORLØB OG OVERGANG TIL ARBEJDSMARKEDET

Arkitektskolen Aarhus skal jf. akkrediteringsbekendtgørelsen sikre, at institutionens uddannelser har en praksis, der afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked.

Her beskrives rammerne for, hvordan de studerende opnår relevante kompetencer, der afspejler arbejdsmarkedets behov, og hvordan eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender, systematisk inddrages i dialog om tilpasning af uddannelsernes mål, indhold og resultater.

Tæt kontakt til praksis og erhverv er en essentiel del af uddannelserne på Arkitektskolen Aarhus. Skolens ledelse og undervisere bestræber sig på at forberede de studerende bedst muligt til det danske arbejdsmarked, ved at:

• involvere praktiserende arkitekter i undervisningen som både eksterne lektorer og mentorer
• give de studerende projektopgaver med høj kompleksitet
• benytte et frivilligt kritikerkorps
• have løbende dialog med erhvervslivet via Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis(DAP)
• praktik

Derudover har skolen en række frivillige karrierefremmende tiltag, der er et tilbud til alle studerende.

Eksterne lektorer
Arkitektskolen Aarhus har tilknyttet arkitekter med stor praksiserfaring i eksterne lektorater, hvor de skal bidrage til undervisningen med ca. 100 timer pr. semester. Formålet er at skabe større tilknytning til fagets førende praktiserende arkitekter, og derved kvalificere arkitektuddannelsen og forankre skolens samarbejde med erhvervet gennem direkte involvering i uddannelsen. Derudover bidrager de til planlægningen af studieåret og med erfaring og viden om, hvordan skolen fastholder og udvikler evnen til at realisere kunstneriske idéer i et komplekst fagmiljø.
De eksterne lektorers erfaringer fra praksis understøtter desuden de studerendes afklaring af hvilke kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet.

Design Realisation
Design Realisation er et praksisrettet forløb på 2. semester på kandidatuddannelsen, som har været en del af uddannelsen siden 2015. Her er erhvervet inviteret indenfor som mentorer, der står for dele af vejledningen. Dermed giver mentorerne det praksisbaserede videngrundlag et særligt fokus igennem et målrettet forløb, der kan give den studerende en god fornemmelse af arkitektens rolle i tværfaglige samarbejder og udvide de studerendes netværk på det kommende arbejdsmarked. Efter flere evalueringer og justeringer består forløbet nu af tre lag:

• det overordnede, der giver de studerende en grundlæggende indføring i love og bestemmelser i byggeriet
• det konkrete, der belyser en specifik byggesag ud fra alle de forskellige aktørers vinkel og
• den personlige, hvor en mentor fra erhvervet er tilknyttet den studerende som vejleder på projektet

Arkitektskolens frivillige kritikerkorps
De studerende får i deres projektforløb løbende feedback fra det såkaldte frivilligkorps i forbindelse med vejledningsformaterne ’kritik’ og ’pin ups’, hvor de studerende præsenterer deres studiemateriale for medstuderende og vejledere. Dette giver mulighed for direkte dialog mellem de studerende og erhvervet. Korpset blev etableret i 2015 på baggrund af et stort opsøgende arbejde og består af praktiserende arkitekter fra Aarhus og opland. Der tilføres løbende nye medlemmer til kritikerkorpset ved henvendelser fra erhvervet, og korpset har på nuværende tidspunkt en tilstrækkelig størrelse. Det er de enkelte undervisere, der selv sørger for at indkalde frivillige kritikere, og på denne måde sikres også en løbende kontakt til erhvervet for skolens undervisere.

Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP)
For at styrke relationen til fagets praksis og eksterne samarbejdspartnere har skolen i 2018 nedsat et Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis (DAP),hvor repræsentanter fra erhvervslivet er med til at drøfte både uddannelsen og arbejdsmarkedet. Her deltager ikke kun repræsentanter fra de klassiske arkitektvirksomheder, men også repræsentanter fra både den kommunale sektor og ingeniør- og entreprenørbranchen. Medlemmerne er udpeget af brancheforeningerne Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Industri, Aarhus Erhverv og Kommunalteknisk Chefforening. DAP fungerer som et forum, hvor arkitektskolen kan få input til at kvalificere uddannelsen og derved også forbedre de studerendes muligheder for at komme i job efterfølgende. Her diskuteres der blandt andet, hvilke kompetencer erhvervene eftersøger, og hvordan praktikken under uddannelsen kan bidrage til at styrke disse kompetencer hos de kommende arkitekter

Arkitektskolen Aarhus tilbyder løbende gennem uddannelsen en række karrierefremmende tiltag, der både inkluderer karrierevejledning og praktikforløb i erhvervet.

Karriereværkstedet
I Karriereværkstedet tilbydes alle skolens studerende og dimittender personlig karrierevejledning, rådgivning, information og coaching om karriereveje og overgangen fra studie til arbejdsliv, hvilket tilbydes alle studerende og dimittender af skolens karrierevejleder. Tilbuddene hjælper dimittender med forberedelse til arbejdslivet samt hurtigt at finde fagrelevant arbejde efter endt uddannelse. Vejledningen bidrager til at skærpe de studerendes faglige profil, at kvalificere valg af arbejdsfelt og ønsker til arbejdslivet samt at styrke jobsøgningen blandt skolens studerende og dimittender.

Karriereværkstedet tilbyder derudover en række aktiviteter via studenterforeningen In Spe. Der afholdes inspirerende arrangementer om arkitekters brede karriereveje, herunder iværksætteri og opbygning af netværk med henblik på beskæftigelse. Karriereværkstedet arrangerer også besøg i arkitektvirksomheder for at styrke netværk og den direkte kontakt mellem studerende og arkitektfagets professionelle praksis.

Særligt jobsøgning- og karrierevejledningsforløb med ekstern bistand
Arkitektskolen har siden 2016 tilbudt skolens dimittender et målrettet karrierevejlednings- og beskæftigelsesforløb med ekstern støtte. Den særlige beskæftigelsesindsats blev igangsat for at imødekomme udfordringer med dimittendernes ledighed. Karriereudviklingstilbuddet omfatter blandt andet workshops for alle dimittenderne suppleret med individuelle rådgivningsforløb med fokus på blandt andet kompetenceafklaring, brug af netværk og jobåbninger mv.

Praksisforløb
På 5. semester er de studerende i tre ugers virksomhedspraktik i en fagligt relevant virksomhed. Praktikken er den primære del af et kortere praksisforløb på en måned, der også giver en introduktion til projekteringsrelevant byggelovgivning samt byggeriets samarbejdsformer og -faser. Praktikken er obligatorisk og giver de studerende større indsigt i det brede arbejdsmarked. Skolen beslutter, hvor de studerende skal afholde deres praktik, og efterfølgende deles erfaringer med andre studerende, så de får et indblik i branchens forskellige jobmuligheder. Arkitektskolen Aarhus afprøver aktuelt effekten af intensiv karrierevejledning, som tilbydes de studerende i forbindelse med praksisforløbet. Målet er, at de studerende tidligt begynder at definere egne kompetencer og får et styrket læringsoutput gennem workshops og personlige samtaler.

Studerende på 1. semester på kandidatuddannelsen har derudover mulighed for et semesters praktikforløb på fuld tid i Danmark eller udlandet. Det er et tilbud, som omkring 80 % af de studerende benytter sig af. Et af hovedformålene med praktikken er at give den studerende mulighed for at styrke og afklare egne erhvervsrettede kompetencer. Derudover udvides den studerendes professionelle netværk og erfaring. Dette er vigtigt, da praktik er et væsentligt parameter i forhold til senere ansættelse. Derudover skal praktikken styrke den studerendes egen karriererefleksion og indsigt i de mange jobmuligheder.

Praktikken på bacheloruddannelsens 5. semester og kandidatuddannelsens 1. semester er nærmere beskrevet i Rammer for indhold og tilrettelæggelse.

Arkitektskolen Aarhus inddrager løbende nye perspektiver fra eksterne aktører til udvikling af uddannelserne. Her spiller også Dialogforum for Arkitektuddannelse og Praksis(DAP) en central rolle, ligesom Uddannelseszoom, aftagerundersøgelsen og supplerende dimittendundersøgelser inddrages til den videre udvikling af skolens uddannelser.

Aftagerundersøgelsen
Arkitektskolen Aarhus lægger stor vægt på løbende dialog og samarbejde med aftagerne. Det sker for at udvikle skolens uddannelser, så vi sikrer, at de studerende er velforberedte til det danske arbejdsmarked. Aftagerundersøgelsen hjælper med at afklare hvilke kompetencer, aftagerne ser hos de nyuddannede, og hvilke kompetencer de forskellige brancher mener, der er brug for. Derfor igangsatte Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) i 2014 en aftagerundersøgelse. Målet var at undersøge, hvilke kompetencer de forskellige brancher allerede ser og yderligere efterspørger hos nyuddannede arkitekter.
På baggrund af erfaringerne fra aftagerundersøgelsen i 2014 har Arkitektskolen Aarhus selv igangsat en lignende undersøgelse i 2018/2019. Den nye aftagerundersøgelse er inddelt i tre faser:

• en workshop med blandt andre centrale aftagere og medlemmer af DAP
• en spørgeskemaundersøgelse
• kvalitative interviews med tegnestuer, kommuner, ingeniørvirksomheder og andre relevante arkitektfaglige brancher om, hvilke kompetencer de specifikt værdsætter hos nyuddannede arkitekter

Resultaterne af aftagerundersøgelsen fremlægges i DAP, der drøfter, hvad skolen fremover kan fokusere på og arbejde videre med for at forberede de studerende bedst muligt til arbejdsmarkedet. Herefter tages drøftelserne op i både den faglige ledelse og bestyrelsen, som igangsætter eventuelle nye initiativer. En tilsvarende aftagerundersøgelse er planlagt for 2020/2021.

Læringsbarometer og Uddannelseszoom
Læringsbarometer og Uddannelseszoom er Uddannelses- og Forskningsministeriets spørgeskemaundersøgelse til aktive studerende og dimittender på landets videregående uddannelser. Undersøgelsen viser blandt andet dimittendernes vurdering af egne kompetencer efter endt uddannelse, og netop derfor er undersøgelsen relevant for Arkitektskolen Aarhus. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en rapport, der gør det muligt for den faglige ledelse at identificere indsatsfelter, som senere også drøftes i bestyrelsen.

Læringsbarometer og Uddannelseszoom supplerer skolens egen aftagerundersøgelse, da resultaterne gør det muligt at sammenligne dimittendernes vurdering af egne kompetencer med aftagernes syn på samme.

I forbindelse med oprettelsen af nye uddannelser er der tæt dialog med aftagersiden. Ligeledes føres der også dialog med potentielle kommende studerende i det omfang, det er muligt.

Denne model har senest været brugt i forbindelse med udbuddet af cand.arch som er en erhvervskandidatuddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriets forsøgsordning. Her har aftagersiden været inddraget i dialog om mulig opbygning af uddannelsen, så strukturen også fungerer for virksomhederne, uden at dette vil blive på bekostning af uddannelsen og dens særegne karakter. Ligeledes var interesserede studerende inviteret til dialog om både uddannelsens form og indhold. Begge dialogmøder er indgået i den endelige tilpasning af strukturen for erhvervskandidatuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus. En tilsvarende model vil blive brugt, hvis der fremover skal udbydes nye masteruddannelser.

Arkitektskolen Aarhus fører løbende dialog med eksterne aktører om skolens uddannelser. I forlængelse af det tætte forhold til aftagerne følger skolen også dimittendernes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse. Beskæftigelsessituationen for nyuddannede arkitekter har hidtil givet anledning til styrket karriereudvikling – særligt praktikforløb som beskrevet ovenfor.

Som supplement til de ministerelle beskæftigelsestal, der blandt andet ligger til grund for den igangværende dimensionering af skolens uddannelser, har skolen siden 2018 foretaget en supplerende dimittendanalyse. Analysen tager udgangspunkt i DREAM-data, der giver et aktuelt billede af dimittendernes beskæftigelsessituation henholdsvis seks, 12 og 24 måneder efter deres afgang fra Arkitektskolen Aarhus. Den supplerende analyse fokuserer også på i hvilke brancher, der opnås beskæftigelse samt sammenligner med andre uddannelser.

Resultaterne fra analysen drøftes både i den faglige ledelse samt i skolens bestyrelse. Hvis resultaterne lægger op til ændringer i skolens uddannelsesforløb og karriereudviklingsformat, er det den faglige ledelse, der på baggrund af drøftelserne tager den endelige beslutning.