Borromini’s Dust

Borromini’s dust sætter fokus på den betydning samspillet mellem tegneteknik og byggeteknik kan have for det endelige arkitektoniske udtryk, noget vi risikerer at tabe med nutidens digitale designprocesser.

Barokken anses traditionelt for en periode, der først og fremmest var optaget af form, og Francesco Borromini ses som den fremmeste eksponent for denne fokusering. Projektet Borromini’s Dust vil gøre op med denne ensidige opfattelse og undersøge sammenhængen mellem form og materialer i arkitektens arbejde gennem en undersøgelse af sammenhængen mellem hans grafittegninger og den byggeteknik, han benyttede.

Projektet fremhæver og undersøger Borromini’s håndtegninger, ikke blot som et værktøj og repræsentationer af former, men især som medier og teknikker, der besidder en særlig materialitet og værdi i sig selv, som ligner de byggematerialer, han arbejdede med i sine realiserede værker.

Når Borromini opfandt brugen det meget nye materiale grafit som tegneredskab på kraftigt, struktureret papir fremfor blæk eller kul, vidner det om en interesse for materialer. Grafit kan både skabe skarpe, præcise linjer og bearbejdes og tværes ud med fingre og redskaber, så der opstår en både visuel og helt konkret støvet, og modelleret atmosfære i tegningerne. For Borromini var grafit tilsyneladende et kritisk og multisensorisk værktøj, der involverer både syn og berøring, og grafittens grums og tilsmudsninger på det grove papir var ikke uønskede fejl, men var uforlignelige forudsigelser og identifikationer af de materielle og formmæssige oplevelser, han ønskede i sine værker.

Borromini’s Dust er først og fremmest et litteratur- og arkivstudie, hvor de originale tegninger dels undersøges og analyseres som materiale og form i egen ret, dels relateres til den viden vi har om samtidens byggeteknikker. Borromini’s byggerier inddrages i mindre grad som referencer og verifikationer af de udledninger, der kan drages af tegningsanalyserne.

Projektet vil påvise en stærk sammenhæng mellem Borromini’s tegneteknik og den byggeteknik, han brugte samt hans indgående kendskab til byggematerialer og teknikker. Han bygger sine tegninger op lagvist og udtværer linjerne på samme måde, som man murer en bygning op og modellerer detaljer og profileringer. I sine bygning genbrugte han teglsten, som kunne modelleres og tilhugges på samme måde som natursten, inden profileringer og detaljer blev pudset ved hjælp af mange lag Stucco Romano.

Forskningsprojektet er tilknyttet Forskningslaboratorium 2.