CUltures of MAINTENANCE

I disse tider præget af klimakrise og ressourceknaphed kan vi ikke ignorere det faktum, at praksisser omkring vedligeholdelse bliver mere og mere vigtige for arkitekter. Forskning inden for emnet belyser bestræbelser på at genbruge og reparere bygningskomponenter, upcycle materialer og problematiske praksisser for udvinding. En videnskløft adskiller dog den materialistiske forståelse af praksisser for vedligeholdelse og de kulturelle og socioøkonomiske miljøer, hvori disse udføres. I tråd med kulturteoretikeren Elke Krasnys koncept – der ser arkitektur som en grænseflade mellem menneskers varsomme eller skødesløse omgang med vores miljø – italesætter projektet de komplekse og sammenfiltrede miljøer, hvor alle levende og ikke-levende enheder sameksisterer. Projektet søger at kontekstualisere handlinger og værktøjer rettet mod vedligeholdelse, der knytter sig til kulturelle miljøer. Hvad er f.eks. forskellene mellem disse praksisser i den globale verdens syd og nord, øst og vest?

Projektets hypotese er, at i den nuværende klimakrise udvikler det traditionelle arkitekturparadigme – som beskæftiger sig med opbygning – sig uundgåeligt hen imod praksisser for opretholdelse. Som konsekvens heraf bliver arkitektens ansvar for at samarbejde med andre omkring bygningers ydeevne over tid og bygningers vedligeholdelse derfor afgørende. Men hvem vedligeholder? Hvem reparerer? Hvem rengør? Og på hvilken måde? Hvad? Hvor?

Hvordan identificerer vi de parametre, der fremmer vedligeholdelse – ud over ved hjælp af kvantificerbare metoder som f.eks materialespecifikationer eller en bygnings CO2-fodaftryk? Hvad er forskellene mellem forskellige praksisser og aktører for vedligeholdelse, når den specifikke kulturelle kontekst hvori arkitekter arbejder tages i betragtning? Hvilken viden er der behov for at udveksle, og hvilke praksisser kan læres?

Projektet sigter mod at undersøge disse spørgsmål gennem kritiske casestudier, interviews med arkitektfirmaer fra forskellige kulturelle baggrunde, samt historiske studier og en ny teoretisk positionering af emnet. Projektet knytter sig til fagligheder uden for arkitekturens verden som f.eks. antropologi, økonomi, bygningsadministration og politik.

Et første skridt blev taget i foråret 2023. Projektet var vært for fem foredrag og debatter der involverede forskningspartnerne. Her blev problemstillinger omkring vedligeholdelse lokaliseret forskellige steder i verden: Japan (Keigo Kobayashi), det tidligere Jugoslavien (Maroje Mrduljas), Finland (Jonas Malmberg), Belgien (Victoria van Kan, ROTOR) og Seychellerne (Helene Frichot).

Der er en mangel på forskning, der undersøger den rolle vedligeholdelse spiller ud fra et kulturelt synspunkt og som en praksis, der forlænger bygningers og steders levetid og deres evne til at fremme materialers, strukturers, miljøers og samfunds “velfærd”. Tidligere så man teknologi og forskning i tekniske løsninger som svaret på spørgsmålet om, hvordan vi opretholder vores bygninger og byer. Da de formgav vores bygninger, gjorde den moderne periodes arkitekter sig ingen alvorlige overvejelser omkring vedligeholdelse. Ej heller er denne problemstilling blevet behandlet som et vægtigt anliggende inden for faglig forskning. Dette hul i forskningen har resulteret i en mangel på viden, der varierer efter kultur og lokalitet.

Projektledere (kontaktperson): Ruth Baumeister/Carolina Dayer
Forskere fra AAA der deltager i projektet: Urszula Kozminska og Nuria Casais

Forskningsprojektet er en del af Forskningslab 1