Arkitektskolen Aarhus inviterer igen indenfor til den internationale arkitekturfestival OPEN.
Kom med til aktuelle debatter, musikalsk performance og forskningsbaserede udstillinger i selskab med dine branchekolleger, når Arkitektskolen Aarhus igen inviterer indenfor til den internationale arkitekturfestival OPEN25 fredag d. 19. september.
Med årets tema In the Eyes of the Ordinary afsøges kompleksiteten i det ordinære. Vi hylder det slidte og uperfekte, byens sprækker og de patinerede facader, der spejler vores fælles arv og erindring. Billetlink og mere info på vores festivalsite: https://aarch.dk/open25/.
Festivalen er nonprofit og afholdes med støtte fra Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Realdania, Aarhus Kommunes Arrangementspulje, VOLA samt en række festivalpartnere.
Program og koncept er kurateret af Karen Kjaergaard i samarbejde med Asal Mohtashami og Bendik Herdlevær Støckert.