FLEKSIBLE FÆLLESSKABER

Beboere i almene boligområder i Danmark oplever i stigende grad at spille en mere aktiv rolle i forhold til at realisere en række velfærdsopgaver, der skal sikre social trivsel og grøn omstilling i byerne. Det stiller nye krav til boligområdernes lokale fællesskaber og til de byggede miljøer omkring dem.

Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus står bag projektet, som støttes økonomisk af Landsbyggefonden og den filantropiske forening Realdania.

Almene boligområder møder i dag nye udfordringer og forventninger om at kunne opretholde og styrke social og miljømæssig bæredygtighed. Velfærdsopgaver, der før blev forvaltet eller udført af offentlig sektor, inddrager i stigende grad lokale fællesskaber gennem decentraliseret planlægning, lokal samskabelse, decentralisering og frivillighed. Det gælder for eksempel nye boligtilbud, hvor beboere forventes at indgå i mere omsorgsforpligtende fællesskaber. Generationernes Hus i Aarhus er et eksempel på et bolig- og velfærdsprojekt, hvor arkitekturen skal understøtte fællesskaber på tværs af livssituationer.

Det er ændringer, som kræver nytænkning. Ikke blot af den velfærdsmodel, der har skabt det danske samfund med sin stærke sammenhængskraft. Men i lige så høj grad af de sociale, arkitektoniske og teknologiske ressourcer, der skal sikre, at vi kan løse de væsentligste udfordringer med social trivsel og grøn omstilling i almene boligområder.

Forsknings- og formidlingsprojektet Fleksible Fællesskaber skal skabe nye indsigter i samspillet mellem uformelle fællesskaber og byggede miljøer i almene boligområder.

Bill. 1 overgange privat offentlin_Grantoften

Projektet introducerer en tilgang til bæredygtig byudvikling, der fokuserer på ’sociale bymodeller’, som kan forstås som effektive måder at organisere sig på i byerne både socialt og fysisk. Dette overses ofte, fordi de ikke nødvendigvis er koordinerede noget sted fra. Ikke desto mindre rummer de fantastiske resurser, der kan løftes ud af deres lokale sammenhæng og bruges som basis for at udvikle generelle modeller for fremtidens bæredygtige byer. Denne tilgang kræver en nyskabende tværfaglig metode, hvorfor alle feltarbejder udføres i tværfaglige teams af forskere med baggrund i antropologi, historie og arkitektur.

Forskningsprojektet er tilknyttet Forskningslaboratorium 1.

Som en del af projektets formidlingsaktiviteter, har projektet udviklet udstillingen ´Tingenes fællesskaber´.

Tingenes fællesskaber: Hverdagsliv, genstande og arkitektur i almene boligområder

“Udstillingen præsenterer sammenhængen mellem arkitekturen og uformelle fællesskaber.
Beboerne i et boligområde kommunikerer og danner fællesskaber gennem ting.
Arkitekturen påvirker hvordan udvekslingen gennem ting kan blive fællesskabende”.

Uformelle fællesskaber er stærkt engagerende

På baggrund af historiske, antropologiske og arkitekturfaglige undersøgelser foreslår projektet Fleksible Fællesskaber, at det stærke lokale engagement også skal søges i de uformelle fællesskaber, der engagerer beboere og skaber kontakt på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel. Disse fællesskaber er ofte oversete, da de opstår og opererer uden faste mødesteder, mødetider eller medlemskaber. Ikke desto mindre har de stor betydning for beboernes følelse af at ”høre til” og ønsker om at drage omsorg for deres boligområdes ve og vel. Udstilling vil viser, hvordan uformelle fællesskaber opstår og praktiseres gennem beboernes omgang med ‘ting’. Disse praksisser har projektet givet betegnelsen ”tingning”.

Tingningens fællesskaber

En pensioneret kvinde lader lyset på sin julelyskæde være tændt, så naboens børn ikke skal føle sig utrygge, når de cykler i skole på mørke vintermorgener. En mor til to glædes over det hyggelige syn, når hun ser tændte lanterner foran sin nabos dør. En ældre dame føler sig nyttig, når hun kan bruge en indkøbsvogn til at transportere sit barnebarns vasketøj. En førtidspensionist og en børnefamilie juledekorerer deres husfacader sammen og glædes, når de hører forbipasserende, kommenterer på pynten. Et ungt par bemærker den dejlige stemning i gården, når naboerne sætter blomsterpotter ud om foråret.

Som disse eksempler viser, er sociale relationer og naboforhold forankret i beboernes tingning med almindelige hverdagsgenstande såsom indkøbsvogne, lyskæder, lanterner og potteplanter. Vigtigheden af at tinge rejser dog samtidig spørgsmålet: Hvordan skal vi bygge til fremtidens fællesskaber, hvis tingning er centralt for beboeres engagement og sociale relationer?

Arkitekturens rolle

Beboernes mange og vekslende måder at “tinge” på foregår aldrig afskåret fra boligområdernes byggede miljøer og arkitektur. Boligområders opbygning og arkitektur spiller nemlig en afgørende rolle for beboernes muligheder for at interagere med hinanden.
Det er i høj grad arkitekturen, udformningen og disponeringen af boligområdet, der bestemmer, hvordan vi kan bevæge os, hvor vi kan kigge hen og hvad vi kan se samt høre. Det gælder både indenfor i vores egen bolig og når vi befinder os i boligområdets fælles rum.

Det er arkitekturen der afgør, om vi eksempelvis deler et fælles gårdrum med nogle af vores medbeboere, eller om vi passerer forbi hinandens boliger på vej til og fra arbejde. Arkitekturen udgør derfor et centralt værktøj til at skabe de bedst mulige rammer til at understøtte eksistensen af levedygtige, uformelle fællesskaber.

Vi ønsker derfor at sætte fokus på ”tingningens arkitektur” som en måde at forstå og styrke lokale, uformelle fællesskaber i almene boligområder i Danmark.