Vor tids globaliserede økonomi er afhængig af planlagt forældelse og (over)forbrug. Nye former for kommunikation på sociale medier konditionerer og transformerer personlige relationer til noget løst, formbart og flygtigt, vi bruger og smider væk. Det er et paradoks, at samtidig med at menneskeheden stræber efter evigt liv, defineres vores kultur af genstande, som er flygtige og skabt til at blive erstattet.
Gårsdagens løsninger er knap nok effektive i dag – og slet ikke i morgen. Alt tyder på, at fremtiden vil konfrontere os med andre, uforudsete trusler, men måske også samtidig byde på nye muligheder, hvis vi formår at reagere anderledes. Projektet undersøger den arkitektur, der udfoldes, når vi aktivt inddrager tidsparameteret og tænker i økologiske scenarier gennem designprocessen lige fra processens begyndelse.
Det nødvendige paradigmeskift leder os væk fra processer, der forstår samtidig arkitektur som et potentiel tabula rasa – som kun kan håndteres gennem nedrivning. Dette fordrer dog, at vi ikke kun lærer af fortiden og konfronterer de udfordringer vi står med i dag, men også reflekterer over de bygninger vi formgivers fremtidige liv og efterliv. Herved forandres arkitekturens tidsramme. Dette nødvendiggør dog en undersøgelse af ustabile klimaforhold, foranderlige territorier, fluktuerende brugsmønstre, nedtagelige konstruktioner, vedligeholdelsesprocesser, forfald, genanvendelse og desintegration.
Projektet er en kollektiv refleksion over en åben og eksperimentel tilgang til bæredygtighed, hvor forestillingen om tid udgør kernen af undersøgelserne. Projektet har til formål at demonstrere de fiktive arkitektoniske fortællingers styrke i forhold til at stimulere nye måder at kortlægge, designe, lave, konstruere og kommunikere.
Spørgsmålene omkring tid undersøges i sammenhæng med kunstneriske og arkitektoniske referencer gennem forskellige formater, herunder essays, der skildrer scenarietænkning samt en historisk redegørelse af “temporal architecture”, faktuelle data og kortlægninger, storytelling inden for arkitektur, samt dokumentation af fysiske indgreb i det eksisterende.
Ved at introducere tiden som et projekts drivkraft og forstå konstruktioner som enheder, der er dybt integreret i deres omgivende kontekst – og ikke som løsrevne og isolerede former – fremmer projektet en arkitektur, der udvikler sig parallelt med de foranderlige betingelser – eksterne såvel som interne – og introducerer disse betingelsers dynamik som et primær designparameter.
Fakta
- Projektets titel: Time Matters. Prospects on the Future of Architecture
- Projektleder (kontaktperson): Urszula Kozminska
- Eksterne partnere: Nacho Ruiz Allen, Ruby Press (Berlin)
- Forskere fra Arkitektskolen Aarhus, som deltager i projektet: Katrina Wiberg, Mo Michelsen Stochholm Krag, Alicia Lazzaroni, Matiss Groskaufmanis, Antonio Bernacchi
- Projektet er støtte af Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Beckett Fonden og Det Danske Institut i Rom
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE