Det er den ambitiøse dagsorden for Arkitektskolen Aarhus’ nye forskningsprojekt ’Bæredygtige Kulturmiljøer’. Projektet, der er støttet af den filantropiske forening Realdania, skal i de kommende tre år undersøge, hvordan vores værdifulde kulturmiljøer og den arkitektoniske kulturarv kan spille en aktiv rolle i nutiden i en mere bæredygtig udvikling af vores byer og landdistrikter. Både når det gælder klima, økonomi og social bæredygtighed.
Projektet vil styrke forskningen i arkitektonisk kulturarv og kulturmiljøer og for første gang undersøge kulturmiljøernes rolle i bæredygtig planlægning. Forskningsprojektet har et anvendelsesorienteret sigte og forskerne vil samarbejde med flere kommuner og internationale forskningsmiljøer om forskningen i kulturmiljøernes helheder, delelementer, oplevelsen af atmosfærer og kvaliteter samt kulturmiljøernes betydning for social bæredygtig udvikling i områderne.
Projektet løber fra september 2022 til september 2025.
Projektgruppen består af:
- Professor Mogens A. Morgen
- Lektor Simon Ostenfeld Pedersen
- Lektor Nina Ventzel Riis
- Adjunkt Mathilde Kirkegaard
- Adjunkt Sidse Martens Gudmand-Høyer (projektleder).
- Forskningsassistent Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen
- Associeret projektmedlem: Professor emeritus Niels Albertsen
Nordisk netværk
Ud af forskningsprojektet er der desuden opstået et nordisk netværk om kulturmiljøer. Læs mere her.
Forskningsprojektet er tilknyttet Forskningslaboratorium 1.