ESKELUNDEN – AARHUS Landskabslaboratorium 2.0
Projektleder: Stefan Darlan Boris.
Projektleder: Stefan Darlan Boris.
I henhold til finansloven tildeles kunstneriske uddannelsesinstitutioner såkaldte kvalitetsmidler på 15 mio. kr. årligt frem til 2023. Forskningsprojektet finansieres ved hjælp af disse midler. Læs mere.
Aarhus Landscape Laboratory 2.0 er et forskningsprojekt, som udforsker ny bynatur i fuld skala (1:1) to steder i Aarhus: (1) Eskelunden, et 30 hektar stort skovområde af bymæssig-industriel karakter placeret på et tidligere affaldsdepot, og (2) en ny skovrejsningssatellit. Eskelunden ligger langs med Århus Å – og med en placering mindre end en kilometer fra byens centrum, er området tilgængeligt for et stort antal mennesker. Eskelunden er også den fremtidige placering for events i Aarhus, og er et sted som i øjeblikket (2020) er i kraftig forandring, så NorthSide kan indvies i juni 2021.
Aarhus Landscape Laboratory 2.0 er en tværfaglig platform for forskning, uddannelse og kunstnerisk forskning, som har til formål at gentænke og udvikle ny typer bynatur i Aarhus.
Vi ønsker at skabe plads til mere natur i byen. Både i vores fælles forståelse og i byens fysiske rum. Vores vision er at udvikle, teste og demonstrere attraktiv biodiversitet som en integreret del af bylandskabet, og kvalificere hvad bynatur kan være. Men også at vise, at bynatur kan være såvel vild og utæmmet som dybt æstetisk og smuk. Denne vision realiseres ved at omsætte state-of-the-art forskning inden for natur, biodiversitet og landskabsarkitektur til specifikke handlingsorienterede initiativer i et område, som kan skabe en platform for dialog, vidensdeling og demonstration på tværs af discipliner, for såvel brugere som besøgende. Alle disse eksperimenter vil bidrage til at udvikle, afprøve og demonstrere nye forvaltningsformer.
Forskningsprojektet er tilknyttet Forskningslaboratorium 1.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE