Hvordan ser velfærdssamfundets arkitektur ud? Et smukt bibliotek ved vandet eller en grå betonblok i byens periferi?
Massemediernes repræsentationer af velfærdssamfundet er med til at skabe vores indre billede af det, og forskningsnetværket The Representation of the Welfare City undersøger disse forestillinger.
Forskere fra bl.a. Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet har sat sig i spidsen for at samle en række eksperter fra ind- og udland, der ligesom dem selv beskæftiger sig med velfærdsarkitektur og repræsentationer af arkitekturen. Sammen vil de undersøge, hvordan velfærdssamfundets byer repræsenteres i massemedierne.
Netværket ønsker med sit arbejde at kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af de fordomme og forventninger, som den moderne velfærdsby gennem tiden er blevet mødt med.
Netværket skal i første omgang afsøge feltet og virke til gensidig inspiration og vidensudvikling blandt forskerne. På netværksmøder og indtil videre to planlagte seminarer får de forskellige perspektiver på emnet gennem oplæg fra bl.a. arkitekter, antropologer, journalister, kunsthistorikere, fotografer og litterater med indsigt i, hvordan velfærdsstaten er blevet skildret i medierne.
Netværkets kernemedlemmer
- Anne Elisabeth Toft, ph.d, (netværksleder), lektor, Arkitektskolen Aarhus
- Jannie Rosenberg Bendsen, ph.d, (netværkskoordinator), forsker, Arkitektskolen Aarhus
- Tom Nielsen, ph.d, professor, Arkitektskolen Aarhus
- Claus Peder Pedersen, ph.d, professor MSO, Arkitektskolen Aarhus
- Morten Nielsen, ph.d, professor, Nationalmuseet
- Thordis Arrhenius, professor, KTH
- Michelle Provoost, ph.d, professor, Crimson Architectural Historians / Institute for New Town
- Karen Olesen, lektor, Arkitektskolen Aarhus
- Anders Troelsen, professor emeritus, Arkitektskolen Aarhus
Forskningsprojektet er tilknyttet Forskningslaboratorium 1.
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RELATERET INDHOLD
Ecologies of stone
Eskelunden - Aarhus Landscape Laboratory 2.0
Arkitektskolen Aarhus
Quicklinks
Interne links
Nyhedsbrev
Tilmeld dig skolens nyhedsbrev, og modtag nyheder og invitationer til events og udstillinger.