Regenerativt byggeri – Formidling

Projektets mål er at styrke og påvirke debatten om en regenerativ omstilling af byggeriet i samfundet ved hjælp af fakta baserede kortlægninger og visuelle fremtidsscenarier på grundlag af disse.

Herunder finder du en række formidlingstiltag fra forskningsprojektet.

Perspektiv – Eftervidere uddannelse

Den 9. maj 2025 præsenterede og debaterede lektor Elizabeth Donovan forskningsprojektet ved et arrangement i regi af Aarhus Center for Regenerativt byggeri, placeret i tilknytning til et debat arrangement for virksomheder i Aarhus, med Esther Michelsen fra den grønne ungdomsbevægelse og Mads Ejsing fra Københavns Universitet.
Hent præsentationen her.

Building Green Aarhus

Den 10. april 2025 præsenteredes og debateredes projektet på Innovationsscenen på Building Green i Aarhus v. Elizabeth Donovan.

Klimafolkemøde

Den 28. august 2025 Debaterede adjunkt Jens Pedersen (AARCH) med Jacob Rask (Bloxhub) , David Westervik fra Grobund og Thomas Birkett-Smith fra Aalborg Kommune, koblingsfladen mellem det regenerative og det cirkulære.

Aarhus Arkitekturuge 2025

D. 10. oktober 2025 præsenterede lektor Elizabeth Donovan, ekstern lektor August Sørensen, forskningsassistent Peer Tue Näthke og professor mso Lotte Bjerregaard Jensen resultaterne af Workpackage 1 i forskningsprojektet – litteratur studie i forhold til begrebet ’regenerative building’ , longlist af cases, og kriterierne for at vælge de 10 short -list cases.

Præsentationen (på dansk) kan ses på dette link.

V115 Talks & Drinks, støttet af Dreyers Fond

D.24.19 V115 præsenteredes og debateredes projektet med tegnestuerne Studio Marie Persson, Fors Arkitekter, MiMa Studio og Blomqvist Arkitektur.

Præsentationen (på engelsk) kan ses på dette link.

VELUX

Hos VELUX den 17. september 2025 præsenterede post. Doc. Og PhD. Heidi Sørensen Merrild ved arrangementet: Exchange for Change, i anledning af åbningen af LKR Innovation House i Østbirk, hendes nye artikel om regenerativ arkitektur.

´´Erfaringer fra en Transformation – LKR Innovation House’’

Hvordan kan arkitekturen ikke bare reducere sit aftryk på klima og natur – men aktivt bidrage til at genskabe og styrke økosystemer, materialekredsløb og sociale fællesskaber? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en ny artikel af postdoc og ph.d. Heidi Merrild, som blev præsenteret hos VELUX, den 17. september til arrangementet: Exchange for Change

Som et centralt eksempel analyseres LKR Innovation House, med særligt potentiale til at vise vejen mod en regenerativ praksis. Analysen ser blandt andet på miljøpåvirkning, cirkularitet, biodiversitet, stedsspecifikke forhold samt sociale og politiske aspekter.

Et centralt element i artiklen er formidlingen af den viden og de metoder, som forskning genererer. Første del består af en kortlægning af projektet og de elementer, der peger i retning af byggeri med ”næsten nul” miljøpåvirkning og en ny, regenerativ praksis. Fokus er her på miljøpåvirkning, stedsspecifikke forhold, cirkularitet og genbrug samt de etiske, sociale og politiske dimensioner – og ikke mindst på detaljering og arkitektonisk kvalitet.

Den anden del undersøger de konkrete barrierer for den grønne omstilling og den nyligt vedtagne CO₂-ramme for fremtidens byggeri. Gennem interviews kortlægges både parathed og specifikke udfordringer i overgangen til en regenerativ byggepraksis.

Afslutningsvis præsenterer artiklen et fremtidsscenarie for regenerativt byggeri.

Ti pointer fra LKR Innovation House

I artiklen ”Erfaringer fra en Transformation” opridser Heidi Merrild ti pointer som er et opsummerede udrag af artiklen og LKR Innovation House:

PUNKT NR. 1: FRIHED TIL INNOVATION

Når man transformerer en bygning og åbner den op, ved man aldrig, hvad man møder. Da hvert projekt er unikt og kan byde på uforudsete udfordringer, skal man være forberedt på det uventede. I stedet for at påtvinge tegninger skabt fra afstand eller ovenfra, skal vi lære af det, der kommer frem, når vi åbner bygningen og fornemmer materialerne. En tilgang der muliggør en nærmere undersøgelse af bygninger og materialer i modsætning til et mere distanceret synspunkt. Det er en model – design- eller transformationsprocess, der ikke er bundet af faste, målbar bæredytighedsparametre, holder mulighederne åbne og giver plads til mere kreativitet.

PUNKT NR. 2: VI DELER RISIKOEN

Hvor man eksperimenterer, findes der en større risiko. Når vi transformerer, er der behov for en ny model til at dele risikoen. Der er brug for et fællesskab omkring udviklingen af nye løsninger. Hvis vi skal skabe sådanne, kræves der test og fleksibilitet, men det er en dyr proces, som kræver, at vi gentænker regler og standarder. Der er brug for åbne rammer, når vi eksperimenterer og skaber fremtidens løsninger. Det er en risikable proces, og der er behov for en model for fordelingen af omkostningerne.

PUNKT NR. 3: NATUREN OG BIODIVERSITETEN

Transformation er forbundet med biodiversitet. Jorden er i sig selv et værdifuldt materiale. Atmosfæren skal have adgang til jorden, så planterne kan komme op. Vi må åbne de tildækkede overflader, bryde belægningen op, nedbryde skellene og forbinde arterne. Transformation skaber åbenhed i de eksisterende byer og bygninger og forbinder bygninger med landskabet. Når vi bryder de de hårde og lukkede grænser og overflader op, bevarer vi ikke bare det, vi har – natur, bygninger og byer – men tilføjer også nye arter og skaber diversitet. Vi skal ophøre med at flytte rundt på jorden og i stedet se jord som et værdifuldt materiale. Vi må stole på den mere oplevelsesmæssige og sanselige kortlægning og ligeledes inkludere biodiversitet i vore kalkulationer.

PUNKT NR. 4: ALT KOMMER FRA ET STED

Hvordan bringes materialerne til live, hvad er deres historiske anvendelser og tilstande, hvordan opfører materialerne sig fysisk på stedet, og hvordan er de forbundet? Vi må kortlægge de eksisterende materialer og lokale steder og skabe nye fortællinger, som følger materialernes frembringelse og forandring. Vi må bygge på det, vi allerede har, og skabe anderledes læsninger af steder og deres iboende potentiale. Dette kan gøres i samarbejde med andre discipliner med en diversitet i metoder og tilgang.

PUNKT NR. 5: KONSERVERING OG GENANVENDELSE

Tiden og vejret påvirker materialerne. Nogle materialer forgår mens tiden kun gør andre materialer smukkere. Nøjsomhed er et svar på kravet om en re-orientering og behovet for at minimere, genbruge og genanvende. Tid og frembringelse er en del af det cirkulære i håndværket og detaljen. Et arbejde der kræver tillid til materialerne og patinering over tid. Tiden og vejret, som er værdi for materialerne, er blevet til nye fortællinger. Det er besværligt men det kan svarer sig når får øje på værdien i de eksisterende materialer og deres iboende kvalitet.

PUNKT NR. 6: DEN INDLEJREDE ENERGI

Vi har fokuseret for meget på at nedbringe energiforbruget i driften og har overset værdien af den indlejrede energi i materialerne og bygningsdelene. Vi skal bruge den energi, vi allerede har i de eksisterende materialer. Det har et etisk aspekt, at vi ikke bryder ned og bygger op igen. Vi må skabe et nyt grundlag for vurdering af materialer i relation til drift og vedligeholdelse. De eksisterende materialer skaber en friktion i den daglig komfort, og det bliver måske ikke et højisoleret hus eller et poleret gulv, men det er sund fornuft, for ved at genanvende sparer vi energi.

PUNKT NR. 7: ”NYE” MATERIALER

Ressource- og procestunge materialer skal ud, og det være nemmere at teste og få certificeret nye materialer. Introduktion af biogene materialer kræver tests, og for tiden er det for tidskrævende, dyrt og besværligt. Disse tests er dyre, og skabelse af certificeringsordninger er et krævende arbejde, som ikke betyder al verden for store virksomheder, men meget for små startup virksomheder. Vi mangler andre løsninger til tests og må se på udlandets erfaringer. Vi må skabe nye regulative rammer, som er imødekommende eller fleksible for brug af biogene materialer.

PUNKT NR. 8: BRYDNINGSTID

I fremtiden vil vi opfatte byen og arkitekturen som et klæde, vi broderer videre på. Vi arver vore omgivelser og forvalter dem videre. Hidtil har man opfattet stor arkitektur som et gesamtkunstværk, der ikke kunne ændres og blev opført til at stå frosset. Vi skal skabe en arkitektur, som kommende generationer kan bygge videre på.

PUNKT NR. 9: EN VERDEN AF LYS OG LUFT

Man revolutionerede arkitekturen, da lyset kom ind i bygningen. Fremkomsten af tagvinduet skabte mulighed for anvendelse af loftsrummet. Sammenfletningen af lys og luft skaber beboelige rum, såvel ude som inde. Mekanisk ventilation er blevet normen, fordi kontrol og måling foretrækkes frem for at stole på noget ”naturligt”, hvor man er udsat for udsving og sæsonmæssige variationer. Man frygter friktion i komforten, men det giver et levende hus og skaber sammenhæng mellem inde og ude. Komfort er i høj grad et kulturelt konstrueret baseret på forventninger og rutiner.

PUNKT NR. 10: NY DYBDE OG STØRRE TÆTHED

Man skal lytte til stedet og fornemme de iboende fortællinger, skabe nye forbindelser, nye arter, nedbryder grænser og åbne lukkede overflader. Vi må lokalt arbejde med en ny dybde og tæthed som betyder at områder ikke betragtes som isolerede øer opdelt i zoner – industri, parcelhuskvarterer og produktionslandskab. Vi må fremadrettet se på menneskelige og ikke-menneskelige ressourcer vævede sammen. Jo flere forbindelser, jo mere dybde og tæthed.

Artiklen kan læses på dette link.

KONTAKT

Lotte M. Bjerregaard Jensen

Professor MSO Bæredygtig arkitektur, Cand.arch., ph.d.

Se profil

Relateret

MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE

RELATERET INDHOLD

Forskningsprojekt

Regenerativt byggeri – Formidling

Perspektiv – Eftervidere uddannelse

Building Green Aarhus

Klimafolkemøde

Aarhus Arkitekturuge 2025

V115 Talks & Drinks, støttet af Dreyers Fond

VELUX

KONTAKT

RELATERET INDHOLD

Arkitektskolen Aarhus

Quicklinks

Interne links

Nyhedsbrev